StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske p rivilegiesag o g 1600-tallets strukturændringer

131

I perioden mellem Københavnsfore­ løbigeprivilegier i august 1658 og de privilegier, der blev udstedt den 24. marts 1659, foregik der en rakke forhandlinger. Der er bevaret et stort antal kladder f a forhandlingerne, og de mange andringer - overstreg­ ninger, rettelser og tilføjelser - giver etgodt indtryk a f deforskellige syns­ punkter, der kom til udtryk. (Rigsar­ kivet, Danske Kancelli B 56, Kon­ cepter og indlag til Sjallandske Regi­ stre 1659. Foto: LeonJespersen).

omfatte, hvornår hovedstadens politiske privilegier skulle træde i kraft, samt hvem i bysamfundet der skulle omfattes af privilegierne.j5 Det er disse træk, der skal eksemplificeres og diskuteres i det følgende, men først en karakteri­ stik af dette materiale fra efteråret 1658 til foråret 1659. Karakteristikken må blive generel, for materialet er både omfangsrigt og noget uoverskueligt; det rummer mange overstregninger, tilføjelser i marge­ nen og andre rettelser. Det findes i Danske Kancelli og må være nedfældet i kancelliet, flere med oversekretær Otte Krags hånd. Nogle af de tilføjede synspunkter må stamme fra regeringen andre fra de københavnske borgere, så udkastene afspejler formentlig de forhandlinger, der førtes mellem parter­ ne, altså skiftende situationsbilleder. Det står klart, at det var tyske byers rigsumiddelbarhed - specielt Danzig - der var forbilledet, og i flere privilegieudkast fra omkring november 1658 ses hovedstadens indflydelse på, hvad "riget til bedste delibereres kan”, som det noget vagt blev lovet den 10. august, konkret udlagt som borgerindfly­ delse på lovgivning, beskatning og udenrigspolitik. Sidstnævnte omfattede mere præcist krigserklæring samt indgåelse af traktater og alliancer. Mens