StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

132

indflydelse på lovgivning og beskatning for så vidt var forudsat i tidligere privilegieandragender, var udenrigs- og sikkerhedspolitik nye kompetence­ områder. Borgernes krav var på dette tidspunkt ganske omfattende og gjorde et stort indhug i adelsvælden. Nok så interessant blev disse konkretiseringer slettet igen. Regeringen syntes ikke indstillet på at give løfterne så fast form på et tidligt tidspunkt. Man diskuterede også borgernes ret til at besidde adels- og krongods, som de erhvervede ved køb, indførsel eller pant, med samme rettigheder som ade­ len. Når disse rettigheder blandt andet fritog borgerne for årligt at sætte god­ set til salg, fik de nu endelig løst det spørgsmål, som de havde rejst i 1629. Kongen tolkede imidlertid bestemmelsen som udelukkende gældende frem­ tidige godserhvervelser, mens han med hensyn til gods, som borgerne allerede havde, ville tage stilling fra sag til sag, hvem der havde gjort sig fortjent til at have det på adelsvilkår. Borgerne ville være uafhængig af kongens nåde og hævdede, at adelsfriheden også omfattede, hvad de allerede havde. I privilegieudkastene fra november 1658 forsøgte borgerne på flere må­ der at gøre privilegierne ’’evige” og at sikre dem mod fremtidige overgreb. Det blev flere steder indføjet, at privilegierne gjaldt den gejstlige og verdslige stand ”og deres efterkommere”, og eksempelvis at København ’’altid” skulle være en stabelstad og fri for skat og indkvartering. I et par udkast finder vi desuden den vidtgående formulering, at hverken håndfæstninger eller reces­ ser skulle kunne ændre privilegierne, der også foreslås kaldt ’’uforanderlige”. Privilegieudkastene giver også indblik i diskussionen om, hvilke grupper i det københavnske bysamfund, privilegierne skulle omfatte. Når det i flere udkast præciseres, at privilegierne gjaldt den gejstlige og verdslige stand ”her i staden”, kan det for så vidt være indføjet af både borgerstanden og adelen / kongemagten. Men der er ingen tvivl om, at de københavnske borgere så vidt muligt ønskede privilegierne for sig selv, og at de udelukkede grupper også opfattede det sådan. Mens borgerne i maj havde talt om Københavns borgere ”og indvånere”, gjaldt flere af bestemmelserne mere snævert borgerne, altså dem der havde løst borgerskab. Det var endnu tydeligere i magistratens redigerede version fra juni 1658, men i de foreløbige privilegier af 10. august 1658 omfattede privilegierne udover den borgerlige også den gejstlige stand, ligesom Chri­ stianshavn fik enslydende privilegier. Gejstligheden og borgerstanden finder vi også omtalt i udkastene fra november 1658 - marts 1659, men i flere af dem har man mellem linjerne tilføjet ”og vores egne betjente”, dvs. den store gruppe af kongelige tjenere i Kancelliet, Rentekammeret, Tøjhuset, Bryghu­ set m.m., der fra borgernes synspunkt udgjorde et ’’hovedstadsproblem”. Fra at optræde som ’’randbemærkninger” indarbejdes de i andre udkast, herun-