StormenPåKøbenhavn_1658-1660

1 2 Leon Jespersen statiske privilegiesamfund. Adelens skattefrihed og principielle fritagelse for at bære de ekstra byrder stod efter mange uadeliges opfattelse i skærende kontrast tilderes mangelfulde opfyldelse afstandens militære pligter, der var modydelsen fordens omfattende privilegier. Desuden var der sket en ændret fordeling isamfundet afkundskaber, kvalifikationerøkonomiske ressourcer. Mange uadelige havde erhvervet kundskaber og færdigheder, der kvali­ ficerede dem tilembeder, som de imidlertid var udelukket fra, fordi de var forbeholdt adelen. Og mange borgere havde også opnået en velstand, der gav dem økonomiske muligheder foretøget forbrug, men hvor ’luksuslove” regulerede og begrænsede forbruget for hver stand. Med denne omfordeling afkvalifikationer og økonomiske ressourcer var stændersamfundet blevet en spændetrøje, der ikke blot blev opfattet som forældet, men også som urime­ lig,fordiden delsad lovgivningensvej stilledesighindrende ivejen for uade­ ligeskarriere og livsførelse, dels byggede på etfunktionelt begrundet privile­ giesystem, hvis grundlag og relevansvar diskutabelt. Kongemagten drog også fordel af borgernes velstand og ikke mindst af dens likvide kapital. Det højere borgerskab — patriciatet— leverede varer og ydede kredit og lån tilkronen. Det kunne også, som det var tilfældet med brødrene Gabriel og SelioMarselis kombinere det med rollensom producen­ ter (skibsbyggere), og patriciatet kunne idet hele taget optræde iforskellige kombinationer afleverandører, producenter og statskreditorer. Ikke mindst havde kronen fordelaf,atborgerskabet kunne stilleressourcertilrådighed på detsted, iden form og på dettidspunkt, som behøvedes. Det gav dem en helt centralpositionog indflydelse,som isærJohan Jørgensen har skildret .12 Patri­ ciatethar uden tvivltrukket itrådene ikulissen, men afog tiltræder det også frem på scenen. Det var blandt andet tilfældet, da Karl 10. Gustav iaugust nærmede sig København; Jens Lassen og Henrik Müller var yderst centralt placeret. Den sidste videresendte den 9. august 1658 det københavnske by­ styres privilegieforslag tilkongen - med ændringer. Johan Jørgensen så den efterfølgende statsomvæltning og enevældens indførelse som statskreditorer­ nes overtagelse affallitboet. Det eksisterende samfund byggede på en opdeling istænder, der udførte hver sin funktion, og som følge herafogså nød forskellige rettigheder, altså et samfund baseret på en lovfæstet ulighed. Den ændrede økonomiske lag­ deling, der ikke mindst var kommet Københavns borgere tilgode, kunne i princippet hverken begrunde ellerunderminere den eksisterende stænderde­ ling,men ipraksiskunne dervære en klarsammenhæng mellem økonomiske midler og mulighederne for at erhverve kvalifikationer — f.eks. på dyre ud­ landsrejser— og reeltbenyttede adelen også ydre tegn såsom dyre klædedrag­ ter,overdådige festermed mere tilsymbolsk atadskille sigfraandre stænder.