StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

138

deres privilegier respekteret, 3) at de ikke ville være underlagt borgernes juris­ diktion og myndighed og heller ikke være med til at bære deres byrder, hvis de ikke drev borgerlig næring. 4) De var utilfredse med at være udelukket fra, men samtidig underlagt en borgerrepræsentation og samtidig blive pålagt samme byrder som borgerne. De ønskede del i de nye privilegier, som de var blevet udelukket fra, på lige fod med borgerne, så de fik deres egne 32 mænd, der ved siden af borgernes, gejstlighedens og de kongelige betjentes kunne mødes med konge og råd. Som det var nu, havde borgerne taget monopol på politisk repræsentation. Renteskriverne var således ikke i tvivl om, at det var borgerne, der udelukkede dem fra privilegierne. Københavns privilegier og borgerstanden 1 6 5 9 - 1 6 6 0 Når der gik næsten et år fra kongens løfter om privilegier til deres indfrielse, skyldtes det især kongens og rådets manglende interesse. Privilegierne blev af­ tvunget en modvillig regering i en tvangssituation. For rådet var situationen særlig prekær. Ifølge håndfæstningen skulle rådet have 23 medlemmer, men i efteråret 1658 havde kongen afslået at udnævne nye råder, så længe landet var besat, og der ikke kunne afholdes valg til rådsposterne. Kongen forbigik desuden rådet i vigtige, politiske beslutninger. På samme tid tolkede borgerne deres foreløbige privilegier som rummende et vist lokalt selvstyre, adgangsret til kongen og indflydelse på sager, der vedrørte byen og riget. I denne situa­ tion kunne rigsrådet vanskeligt acceptere borgerstandens vidtgående, politi­ ske krav, og hvad der mindede om borgerlige rigsråder, når deres egen forfat­ ningssikrede størrelse og indflydelse var undermineret. I 1660 manglede der ikke mindre end 10 råder. Når kongen udskød at besætte tomme pladser i rigsrådet, måtte dette ud­ skyde ordningen af Københavns stilling til efter krigen. Derfor anbefalede det i november 1658 en foreløbig ordning under krigen, hvor alle stænder og grupper i den belejrede by fik ret til at drøfte øjebliksbestemte problemer, mens det mere principielle spørgsmål om borgerstandsindflydelse skulle dis­ kuteres efter krigen i forbindelse med udformningen af en en samlet stænder­ forfatning, hvor magtbeføjelserne skulle afklares. Også i kongens foreløbige privilegier august 1658 udskyd han en endelig ordning af byens politiske stil­ ling til fredstid. Kongens indfrielse af privilegieløfterne tydede ikke på nogen særlig inte­ resse i privilegiesagen. Efter stormen på København og udstedelsen af hoved­ stadens privilegier 24. marts 1659 og af artiklerne for de 32 mænds virksom­ hed i september 1659, var der stille om hovedstadens nye stilling. Københav­ nerne var utilfredse med passiviteten, og der udfoldede sig i sommeren 1660 en hed debat mellem dem og kongen forud for det skelsættende stændermø