StormenPåKøbenhavn_1658-1660

142

Leon Jespersen

når en række rangforordninger under den tidlige enevælde blev udstedt net­ op den 11. februar.42 Med enevældens indførelse ophævedes standsbegrebet ikke, men det blev indstøbt i ranghierarkiet, hvor det væsentlige var, hvilken funktion man udførte. Stormen på København blev en katalysator for en række længerevaren­ de strukturændringer, som her blandt andet er fulgt tilbage til 1620erne. Stormen på København blev en krumtap i udviklingen. Før stormen havde kredse i borgerstanden sat spørgsmålstegn ved det eksisterende stænder- og privilegiesamfund. Når adelen ikke længere kunne fastholde sin fortrinsstil­ ling, kunne det skyldes ydre og/eller indre årsager, som nævnt i indledningen. Resultatet blev, at dens forsvarsfunktion, der begrundede adelens privilegier, ikke nød almen anerkendelse, og at uadelige opfyldte forudsætningerne for bestridelse af de embeder og funktioner, adelen havde fortrins- eller eneret til. Og endelig at borgerne i 1659 udførte adelens privilegiebegrundede funkti­ on. Samtidig kunne storkøbmænd levere varer og likvid kapital, når, hvor og i den form, kronen ønskede det, for at holde det civile og militære apparat i gang. Efter deres forsvar af hovedstaden havde Københavns borgere magt til at afpresse regeringen privilegier, der slog hul i adelsvælden, men det lykkedes dem ikke at realisere de politiske privilegier. Efter enevældens indførelse fik adelen, den københavnske borgerstand og nu også de kongelige betjente nye privilegier, men de tilkæmpede politiske rettigheder var nu illusoriske. På en underfundig måde er den københavnske privilegiesag udtryk for borgerstan­ dens magt og afmagt.