StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

144

17 P.F. Suhm: Borgerstandens Besværinger, s. 197-221; jf. s. 198: ”1 fordum Tid er den adelet, som har giort sit Fæderneland Tienieste med Gods, Liv og Blod; Nu gaar den Frihed i Arv allene, og ikke lides, at ufrie Mand i slig Maade maa nyde nogen adelig Frihed”. 18 Erslev: Aktstykker bd. III, s. 168. 19 Jf. Karl Fredstrup: En Vise fra Svenskekrigen 1643-45. Danske Magazin 5. rk. II, 1889- 1892, s. 266-271. Her står bl.a., s. 268: ”De flieste Adell i vor Tid, Dieris Hiertter suikkett tilbage; De thorde ey møde Orloff eller Strid, Med Fi[e]ndenn att bryde enn Stage”. 20 Jf. Benito Scocozza: Gyldendal og Politikens Danmarks historie bd. 8: Ved afgrundens rand 1600-1700,1989, s. 234; Leon Jespersen: Bønder og ildvåben, i Peter Danielsson m.fl. (red.): Att komma till tals. Nedslag i den nordiska historiens vardagslunk och konflikter. Rapporter från Växjö Universitet, Humaniora nr. 5, 1999, s. 41. 21 J.A. Fridericia (udg.): ”Den Borgerlige Stands onde Vilkaar”. Et Forslag til Handelens Fremme og Borgerstandens Opkomst, vistnok fra Midten af det syttende Aarhundrede. Danske Magazin 5. rk. I, 1887-1889, s. 27-36. 22 Jf. Leon Jespersen: Dansk skattehistorie bd. III, 2004, s. 262f., 314, n. 380 med henvisnin­ ger. Skriftet findes i Det Kgl. Bibi., Ny Kgl. Samling 616c, IV, 20: Documenter til Chri­ stian IVs Historie. 23 Jørgen Styhr: Kobberstikkeren Albert Haelwegh. Kunstmuseets Aarsskrift XXV, 1938, s, 9f., 12, 18. 24 Sst.: s. 31, 56. 25 Sst.: s. 38. Povl Eller: Kongelige portrætmalere i Danmark 1630-82. En undersøgelse af kilderne til Karel van Manders ogAbrahamWuchters' virksomhed, 1971, s. 272-276. For­ læggene til stikkene blev da også senere opbevaret sammen. 26 Eller: Kongelige portrætmalere, s. 274, 276. 27 Eller: Kongelige portrætmalere, s. 272; Styhr: Kobberstikkeren, s. 44ff.; som motiv pegede Styhr på en energisk forlægger, kunstneren selv og en officiel bestilling, sst.: s. 38. 28 RA., Rigsrådets arkiv 22.4. 1658 (62,XIIII); jf. Knud Fabricius: Kollegiestyrets Gennem­ brud og Sejr 1660-1680, i: Aage Sachs (udg.): Den danske Centraladministration, 1921, s. 164; J.A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, 1894, s. 332. 29 Jf. Leon Jespersen (udg.): At skikke sig efter tiden er den største klogskab...To betænknin­ ger fra 1658-60, 2004, hvor Rosenkrantz' forslag sammenlignes med det svenske forbil­ lede, Regeringsformen fra 1634. 30 J.A. Fridericia: Adelsvældens, s. 73f. 31 Jens Kolmos: Fynske købmænds indsats i dansk handelsliv fra slutningen af 16. til midten af 17. århundrede. Fynske Årbøger 5, 1954, s. 212-311. 32 Helge Kongsrud: Den kongelige arveretten til Norge 1536-1661. Idé og politisk instru­ ment, 1984, kapitel VI og VII. 33 C. Rise Hansen (udg.): Aktstykker og oplysninger til rigsrådets og stændermødernes histo­ rie i Frederik IIP s tid bd. I, 1959, s. 465-475. 34 Trykt i Oluf Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium bd. I, s. 683-692. 35 J.A. Fridericia: Adelsvældens, s. 353ffi inddrog ganske summarisk dette konceptmateriale, som stort set ellers er blevet forbigået. Materialet befinder sig i RA., Danske Kancelli (DK) B 56, Koncepter og indlæg til Sjællandske Registre, 1658 og 1659; DK B 162e: Skånske, sjællandske, fynske, smålandske og jyske henlagte sager, 1658-60; Desuden inddrages i det følgende: DK B 252, Dokumenter ang. renteskrivernes tvistigheder med Københavns borgmestre og råd om deres forpligt til deltagelse i byens tynge, 1644-59.

36 C.O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen, s. 31. 37 Johan Jørgensen: Rentemester Johan Müller, s. 73, n. 1.

38 Det følgende om kredsen bag privilegierne bygger på Leon Jespersen: Den københavnske privilegiesag 1658-1661 og magtstatens fremvækst. Nogle udviklingslinjer, i Nils Erik Vill- strand (red.): Kustbygd och centralmakt 1560-1721.Skrifter utgivna av Svenska Litteratur-