StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Nils G. Bartholdy

150

forrettigheder for adelen. Således skulle det være borgere af gejstlig og verds­ lig stand tilladt at erhverve adeligt jordegods og nyde det ”med liige friheed, som adelen haffuer paa dieris”, og de skulle ikke ”med wiidere thold, zise eller anden tynge och besuering belegges end adelen giør aff dieris”. Ende­ lig skulle borgerne og deres børn "niude lige tilgang till officia och honores wed adelen”, dvs. have adgang til embeder og æresbevisninger.'’ Løftet blev indfriet med privilegierne af 24. marts 16596 - kort tid efter, at stormen på København var blevet afværget. Krigsbegivenhederne medførte en markant social omvæltning. Selvfølelsen blandt borgerne var stor. Allerede i 1658 blev privilegierne udsendt på tryk. For Christianshavns vedkommende fastslog titelbladet, at de ’’Fristendige Borgere” af gejstlig og verdslig stand var blevet meddelt ’’Adelmæssige Frjheder oc store Privilegier”.7 Den 24. juni 1661 blev Københavns privilegier udvidet. Bestemmelserne om, at staden var en fri rigsstad og skulle betragtes som en fri rigsstand blev gentaget. Det samme gjaldt alle de øvrige forhold, hvor der udtrykkeligt skul­ le være ligestilling med adelen. Roskilde len blev overladt til den kgl. residens- og frie rigsstad København. I 1661-privilegierne blev Københavns særlige status visualiseret, idet Fre­ derik 3. i artikel 11 bestemte: ”W ii hafuer oc saa denne Kongelige Residentz- och frii Riigs Stad med saadan Waben naadigst anseet och Begafuet, som sig wed slige Privilegier Best kand schicke och herhos er at see, Huilchet Waaben De udi alle Deris forretninger schall och maa Bruge, huor och naar De det fornøden erachter”.8 Formuleringen mindede om den, der traditionelt an­ vendtes i adelspatenter. Københavns ’’forbedrede” våben er afbildet i farver i de originale privilegier, der opbevares i Københavns Stadsarkiv. Kunstneren var den senere hofmaler Michael von Haven.9 Offentligheden kunne beskue det komplicerede våben som kobberstik i en trykt udgave af privilegierne.10Tre trallehjelme, dvs. åbne hjelme med bøjler foran ansigtet, og en demonstrativt stor åben krone på den midterste hjelm ses over det traditionelle tårnmotiv i et kartoucheagtigt våbenskjold. Inde i portåbningen står en mand med draget sværd, og over den ses Frede­ rik 3.s monogram. Himmellegemerne er flyttet, idet halvmånen nu figurerer øverst på midtertårnet, og hver af sidetårnene afsluttes foroven af en stjerne. Våbenet holdes af to løver, der må opfattes som et kongeligt nådestegn, da hovedfigurerne i kongens våben var løver. Der var tradition for, at fyrstens våben kunne afspejles i et bysegl eller -våben.11 De to yderste hjelme har hjelmtegn bestående af kavalleriestandarter og infanterifaner. Under skjoldet ses kanonrør, en tromme, en musket, et brystharnisk og andre militære gen­ stande samt redskaber som hakke, spade og trillebør - med tydelig allusion til belejringen og krigsbegivenhederne. De mange utensilier omkring våbenet