StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Københavns byvåben i lyset a f begivenhederne 1658-1660 151 giver det en unik karakter. Det stærkt udvidede våbens udseende var udtryk for stadens ambition og en politisk betinget reaktion fra kongens side. Stats­ magten havde behov for at vise staden København særlig velvilje og benyttede hertil heraldikkens prestigefyldte symbolik. Løver, hjelme og faner leder samtidig tankerne hen på den form, hvori relativt selvstændige tyske rigsstæder på den tid førte deres våben. Hamburgs tre tårne blev fra 1400-tallets slutning gengivet i skjold og i perioder kombi­ neret med det holstenske våbenmærke, nældebladet, idet byen fra 1110 hørte til schauenburgernes område. Senere hævdede danske konger i deres egen­ skab af hertuger af Holsten at have højhedsret over Hamburg. Fra 1594 ses der en trallehjelm på skjoldets overkant og med schauenburgernes faner og påfuglefjer som hjelmtegn. I 1510 var Hamburg blevet en fri rigsstad, hvilket betød, at byen hørte direkte under den romersk-tyske kejser. Fra 1640’erne blev Hamburgs våbenskjold regelmæssigt holdt af to løver. Også Liibeck, der allerede i 1226 var blevet en fri rigsstad, havde fra slutningen af 1500-tallet to løver som skjoldholdere. På skjoldet hvilede en trallehjelm, der i begyndelsen bar en bøjlekrone og senere en åben krone.12Disse rangattributter understre­ gede rigsstædernes selvfølelse og relative uafhængighed. De hjelme, man siden heraldikkens opståen i middelalderen plejede at gengive over våbenskjolde, svarede længe til de faktisk anvendte typer. I takt med, at turneringerne efterhånden blev afholdt i forskellige former, udvikle­ des den oprindelige tøndehjelm til stikhjelmen, der egnede sig til kamp på lanse. Til turnering med sværd udviklede man trallehjelmen. Retten til at del­ tage i turneringer blev efterhånden mere og mere eksklusiv, dvs. forbeholdt adelen. Man endte med at betragte trallehjelmen som en særlig adelig hjelm, ’’åben adelig turnerhjelm”, som den kaldtes. I sit heraldiske værk illustrerede en forfatter, at stikhjelmen var et ikke-adeligt tegn, mens trallehjelmen var reserveret adelen. Det gjorde han ved at afbilde våbenet for en person, der først havde fået et våbenbrev af kejseren, hvilket ikke indebar adelig status, og senere blev adlet med det samme våben.lj I første fase var skjoldet forsynet med en stikhjelm og i anden med en trallehjelm. I løbet af 1600-tallet udkom der en række, især franske, værker, som me­ get indgående beskæftigede sig med heraldiske rangattributter. Forfatterne opstillede skemaer med graduerede kroner og hjelme.14 Kroner lukket for­ oven med bøjler var fornemmere end kroner uden bøjler. Ved hjælp af et for­ skelligt antal palmetter og perler kunne de åbne kroner varieres svarende til diverse adelsgrader fra betitlet til ubetitlet adel. Hvad hjelmene angår, anså teoretikerne en hjelm med lukket visir for at rangere lavere end en hjelm med traller, og for suveræne fyrster foreskrev de en hjelm med helt åbent visir. Også hjelmens position —stillet en face var det fornemste, skråtstillet mindre