StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Københavns byvåben i lyset a f begivenhederne 1658-1660 153 fornemt - markerede vedkommende persons rang. Alt dette var teori, men ved at blive gentaget fra den ene forfatter til den anden vandt teorierne i vidt omfang anerkendelse. Håndbøger i heraldik gengav tavler med graduerede kroner, og flere forfattere redegjorde i detaljer for betydningen af særlige kro­ ner og hjelme som udtryk for rangforskelle. En fransk teoretiker beklagede den vilkårlige brug af hjelme i samtiden, idet han konstaterede, at der ikke blev taget hensyn til antallet af bøjler i trallehjelmene. Han foregav, at der engang havde eksisteret faste normer på dette område, og han håbede, at fyr­ sterne ville rette op på denne uorden.13 Det er i dette lys, man skal bedømme Københavns ’’forbedrede” våben. Det markante standsmæssige avancement, der blev staden til del i kraft af privilegierne, fandt synligt udtryk i våbenets iøjnefaldende attributter. Den åbne adelskrone foroven har en påfaldende stor størrelse.16 Der er ikke kun én hjelm, men tre hjelme over skjoldet. At føre mere end én hjelm var blevet skik blandt Europas højadel. Desuden er de tre københavnske hjelme forsy­ net med et betydeligt antal traller, hvilket også bidrager til at placere hele vå­ benkompositionen højt efter datidens normer. De, der dengang havde blot nogen kendskab til, hvordan adelig rang kom visuelt til udtryk, kunne ikke være i tvivl om, at København havde fået en ganske særlig status. Af de beva­ rede forarbejder til 1661-privilegierne fremgår det ikke, hvem der tog initia­ tivet til at føje rangsymboler, faner mm. til det gamle tretårnsmotiv. Men der kan næppe herske tvivl om, at det var en eller flere repræsentanter for staden selv, der foreslog det, og vedkommende var i besiddelse af relevant viden om tidens heraldiske udtryksform. De rangattributter, heraldiske teoretikere i udlandet havde udviklet i den foregående tid for adelen, og som fra 1661 kom til udtryk i staden Køben­ havns våben, blev snart anset som normdannende for enevældens rangsam­ fund.17Ti år senere, i 1671, skabte Christian 5. en dansk højadel bestående af grever og baroner, der fik rangkroner og ranghjelme efter de bedste uden­ landske forbilleder.181 1679 - på årsdagen for stormen på København i 1659, hvor stadens borgere havde udvist tapperhed og opofrelse - introduceredes et rangbestemt adelsbegreb, der medførte adelskab for borgerligtfødte embeds- mænd med charger specificeret i rangforordningen.19 Kongen tilbød rangs­ personer, at de kunne få tildelt et våben med en skråtstillet adelig trallehjelm, hvilket en del benyttede sig af. I 1693 fastsatte Christian 5. et kronereglement med differentierede kroner for riddere af Elefantordenen og af Dannebrogor­ denen, der i princippet stadig er gældende. Men begyndelsen blev gjort med Københavns våben og privilegierne af 1661.