StormenPåKøbenhavn_1658-1660

9 Det københavnske patriciat 1600-1660 Et socialt og kulturelt signalement

T h o m a s L y n g b y

Det må have svimlet for borgmester Hans Nansen, da han hen imod midnat den 18. oktober 1660 trådte ind i sin bolig i Snaregade. Nansen var draget hjem fra taffel på Slottet som en af rigets største mænd. Hans vogn var ledsa­ get af en afdeling af borgervæbningen - der var nærmest tale om en proces­ sion. På Slottet, hvor han kom fra, var han blevet så velbeskænket, at det må have knebet med balancen. I tre timer havde han talt med kongen og Han­ nibal Sehested, mens de drak den ene skål efter den anden. Dagen var kulmi­ nationen på stændernes forhandlinger, der havde varet mere end en måned. Denne smukke efterårsdag var Frederik III blevet hyldet som arvekonge på Slotspladsen. Nansen havde under stændermøderne agiteret stærkt for dette tiltag og sejret.1 Hvordan fremtidens statsforfatning ville blive, syntes dog endnu indhyllet i en ligeså tæt tåge som Nansens bevidsthed under vinens påvirkning. Jo, det har nok svimlet for Nansen. Dagen var en slags zenit på Nansens egen livsbane, og måske havde han også en dunkel fornemmelse af, at det var klimaks på, hvad man kunne se som en social, kulturel og politisk proces, som det københavnske storborgerskab havde været igennem de sidste par ge­ nerationer - en proces, der havde nærmet borgerstanden til adelen, og som var ved at udhule det uoverstigelige skel mellem adelen og den borgerstand, som Nansen var en del af. Måske svimlede det også for Nansen som følge af simpel benovelse over at træde i første række og drikke med kongen og rigets største. Svenskekrigene og stændermøderne havde været som et jordskælv og kunne nok få Nansen og hans samtid til at føle sig på gyngende grund. Men statsomvæltningen 1660 var trods alt forberedt af generationers udvikling. Nansen har stolt kun­ net hævde sin stands nyvundne ret til at være situationens herre, og han har til trods for, at han var beskænket, kunnet træde bort fra kredsen med kon­ gen og Hannibal Sehested med en vis værdighed for at begive sig hjem i sit triumftog.