StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

14

fordens privilegier. Denne udviklingslinjekulminerede i1659, fordi Køben­ havns privilegier-og borgernes andel iadelige privilegier-kan sessom kon­ gens takfor borgernes militære indsats under Københavns belejring. At borgernes og studenternes indsats efterfølgende er blevet tillagt (for) storvægt, erén ting, en anden er,at (nogle i)samtiden anså det for rimeligt, at det århundreder gamle privilegiesystem blev gennembrudt, og at hoved­ stadens borgere opnåede adelsrettigheder. Formelt faldt adelsvælden i 1660, men året før var der med Københavns privilegier - kort efter stormnatten - slåethul på den etablerede, statiskesamfundsorden. Iforskningen har man peget på indre og ydre årsagertiladelsvældens fald. Til de standsinterne faktorer hører ældre forsknings fremhævelse afadelens degeneration, dens fåtallighed og slægtsmæssige tilbagegang. Degenerations­ teorierneerskrinlagt, men de demografiske forhold kan have spilletind. Den danske adel var lukket fortilgang nedefra og erblevet sammenlignet med en indisk kaste.Tilgang kom fra udenlandsk adel. En sådan adel vil ikke alene gå tilbagenumerisk, men fårhellerikke tilgangafveluddannede nedefra.Ved atknytte embedsrekruttering tilen (næsten) lukket stand, kan standen også havne iet ’kvalifikationsunderskud”,at der ikke var tilstrækkeligt med dyg­ tigekandidater, elleratde ikke var dygtige nok. Hermed ervi allerede ovre i de ydre forhold. Til de ydre faktorer kan man henregne samfundsstrukturelle ændringer, der dels omfatter forholdet til andre stænder — primært til borgerstanden - dels statsmagtens vækst og ændrede krav og behov. Det er et noget mere kompliceret emne, men generelt afhang adelens fortsatte position som elite - og privilegeret med særrettigheder - af, om samfundet anså dens privile- giegivende funktion som vigtig, og vigtig nok iforhold tilprivilegierne, om det omgivende samfund fandt udøvelsen afdenne funktion tilfredsstillende, og om man anså det for rimeligt, atdenne funktion var monopliseret hos en afgrænset gruppe. Stormnatten den 1 0 .- 1 1 .februar 1659 viste, at ikke-adelige udførte ade­ lens privilegiebegrundende funktion, og at de ønskede del iadelsprivilegi­ erne. Men bag det hele låogså et mere udbredt ønske o m lighed ipligter og rettigheder, og en almindelig utilfredshed med adelens udøvelse af sin for- svarsfunktion. På stændermødet i 1660 blev disse tanker udfoldet, og den efterfølgende enevælde svarede næppe tilborgernes forestillinger og ønsker. De behøvede blot atsepå nabolandet Sverige med dets stænderforfatning. Formålet med jubilæer? Jubilæer har ligesom rejsning af monumenter en symbolværdi, der varierer over tid,fordi den tagerfarve afeftertidens dagsaktuelle spørgsmål og indgår