StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Det københavnske p a tricia t 1600-1660 159 Kompagni havde til formål at skabe en direkte handel med Nordrusland, så pelsværk og fiskeriprodukter kunne fragtes til København på danske skibe. De, der skød penge i kompagniet, var ledende skikkelser i det københavnske patriciat, blandt andet borgmester Mikkel Vibe. Snart flyttede Nansen ind i den mægtige Vibes hus og kom i tjeneste i dennes kontor. Mikkel Vibe havde som Nansen rod i provinsen. Vibe var bondesøn fra Legård ved Holstebro. Det var ganske typisk, at hovedstadens patriciat ikke var indfødte københavnere. Byens handelsliv lå åbent for dygtige tilvandrere fra ind- og udland og lokkede med muligheder for socialt avancement.4Den succesfulde Vibe havde arbejdet sig op til at være en af byens største grund­ ejere, og han havde en finger med i de fleste af tidens store handelsinitiativer. Blandt andet ejede han 18% af aktierne i det danske Ostindiske Kompagni.5 Det afgørende var ikke, hvor man kom fra, men at man var dygtig, og den ærgerrige Vibe kunne i København fuldende en social rejse fra bondesøn til patricier. Dermed ikke sagt, at patricierne ikke dyrkede deres egen form for snobberi og hævdede sig som en eksklusiv kreds i forhold til byens øvrige borgere. Et tegn på, at man som tilvandrer blev accepteret af byens ledende familier, var indgåelse af ægteskabelige forbindelser.6 I 1626 giftede Hans Nansen sig med Sophie Hansdatter, en niece til Mikkel Vibes hustru og dat­ ter af kæmner Hans Pedersen fra Slangerup. Det var ikke alle, der sprang så højt i det sociale hierarki som Mikkel Vibe, men den geografiske mobilitet var stor. Tilvandring og ægteskabsalli­ ancer skabte sociale netværk mellem storborgerlige familier og forbandt han­ delshuse på kryds og tværs mellem forskellige købstæder. Købmændenes knowhow og staten At være storkøbmand var forbundet med en viden og en indsigt, der i omfang og krav om intellektuel kapacitet kunne måle sig med højadelens lærdom. Dannelsen gik dog ofte andre veje end over latinskolen og universitetet. Hvor regneundervisning først så småt kom på latinskolens pensum i 1604, havde man allerede længe kunnet tilegne sig den slags færdigheder ved de simple skriverskoler. Regnskabsføring og bogholderi var praktiske fag, der var i ri­ vende udvikling hos 1600-årenes danske købmænd, og Nansen lærte givetvis meget om dette i Vibes hus. Det er fra denne tid, at man kender det første dobbeltbogholderi fra Danmark, ført af den i København virkende tysker Steffen Rode. Dobbeltbogholderiet med dets opdeling i aktiver og passiver gjorde det lettere løbende at følge med i formuens udvikling. De for regnskabsførelse så nyttige arabertal dukker op i danske købmands­ regnskaber, længe før centraladministrationen omkring år 1600 fik øje for dem.7 Man synes i det hele taget i rigsstyrelsen at have erkendt et behov for