StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Thomas Lyngby

160

købmændenes knowhow. Staten drev landets største forretning; den afhæn­ dede store mængder af landbrugsprodukter, der produceredes på krongodset og kom ind i form af naturalieydelser, og samtidig forestod staten enorme indkøb til hof, flåde og hær. Mange blandt det københavnske patriciat veks­ lede i deres livsløb mellem at være embedsmænd og købmænd - ja, til tider flød de to gerninger sammen i en grad, der kan synes betænkelig, når man som renteskriver Christoffer Iversen på én gang varetog statslige indkøb og samtidig var statsleverandør.8 Det københavnske patriciat og andre storkøbmænd havde således i de tid­ lige 1600-år udviklet kompetencer, som også var højest relevante for statens administration. Det gjaldt inden for mange områder. For at vende tilbage til Hans Nansens eksempel gjorde man brug af hans sjældne russisk-kundska- ber, når man forhandlede med moskovitiske gesandtskaber. I Snaregade havde Nansen også et glimrende bibliotek, og som en god købmand forstod han at bygge bro mellem det teoretiske og det praktiske. Han skrev flere bøger, og i den populære dansksprogede håndbog om geogra­ fi, astronomi og sømandsskab, han udgav i 1633, Compendium Cosmographi- cum , omsatte han naturvidenskabelig indsigt og livserfaringer til anvisninger i navigation og kulturgeografisk folkelærdom.9 De københavnske storkøbmænd var i 1600-årenes begyndelse også knyt­ tet til den mere traditionelle lærdomskultur. De gejstlige og akademikerne ved universitetet og latinskolerne havde ikke løst borgerbrev og var derfor formelt ikke en del af borgerskabet. I praksis grupperedes de som ikke-adelige byboere ofte sammen med borgerskabet, og via ægteskabelige og økonomiske bånd smeltede de sammen med købmandsaristokratiet.10 Den formuende professor og museumsmand Ole Worm var borgmestersøn fra Arhus, og i det hele taget var der mange dygtige købmandssønner blandt latinskolernes elever. Nogle dygtige som Henrik Müller fra Itzehoe kunne opnå at blive huslærere for unge adelsmænd. Müller ledsagede Christian Rantzau, søn af hertugdømmernes statholder, Gert Rantzau, til det ridderlige akademi i Sorø. Det har givetvis været en fordel for den senere så berygtede københavnske forretnings- og embedsmand, at han i Sorø stiftede bekendtskab med mange adelige, der siden hen kom til at høre til landets politiske elite. København som mødested for adelig og borgerlig kultur Ifølge standssamfundets ideologi var opdelingen i stænder med tilhørende hierarki indstiftet af Gud og dermed en uforanderlig orden. Over selv den mægtigste københavnske patricier svævede den frie adelsstand, hvis medlem­ mer også færdedes i hovedstaden. Nogle var her nærmest permanent, mens de eksempelvis gjorde tjeneste ved hoffet, andre bosatte sig lejlighedsvis i

Made with