StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Det københavnske p a tricia t 1600-1660

163

Det selvbevidste københavnske borgerskab lod sig portrættere a f nogle a ftidensfremmeste malere. Her er det Karel van Mander (III), der har skildret vinhandler Knud Olufien Gamborg medfamilie. Vinglas og druer demonstrerer stolthed over, hvad den dygtige handelsmand havde opnået. På samme vis udtryk­ ker de portrætteredes typiske borgerlige klædedragter standsbevidsthed. Draperierne i baggrunden svarer imidlertid til dem, manfin der på portrætter a fkonger og adelsmænd. Gamborg havde selv været til stede på Københavns volde under belejringen 1658-59, muligvis sammen med sønnen, Frederik Gamborg, der ses i midten. Olie på lærred. 1660erne. (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Ole Haupt). nyudnævnte statholder på Københavns Slot, Corfitz Ulfeldt, en gård i Fri­ mands Kvarter af storkøbmanden Johan Braem - en ejendom, der i øvrigt tidligere havde været ejet af Ulfeldts far, Jakob Ulfeldt. Adelige kunne også bo til leje hos borgerlige. Før Corfitz Ulfeldt havde købt sin gård, havde han lejet sig ind hos hofmøntmester Hans Boysen. Et andet eksempel er Cai Ah- lefeldt til Mehlbek og hans hustru Margrete Rantzau, der i 1620erne havde lejet en møbleret sal i rådmand Lauritz Hansens gård på hjørnet afVestergade og Gammeltorv. Cai Ahlefeldt var ikke nogen hvem som helst, men kongelig landråd i hertugdømmerne og amtmand i Flensborg. Fra Lauritz Hansens gård haves en boopgørelse, der giver et interessant og sjældent indblik i, hvad der kunne høre til en københavnsk patriciers bo på denne tid. Salens møblement —der altså var fint nok til, at fornemme adelige kunne bo her —bestod af et egeskab, et egesengested, tre borde, seks bænke, to læderbetrukne stole, en kiste, et skrin med to skuffer og to messinglysekro