StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Peter Wessel Hansen

170

tede på at blive fyldt med nye forsyninger i løbet af sensommeren og efteråret. Det var også tilfældet i 1658. Bønderne havde endnu ikke høstet, og byens offentlige og private kornlagre havde ikke modtaget nye leverancer i mange måneder. Det samme gjaldt tilførslerne af kød og fisk, som begge dele almin­ deligvis ankom i løbet af efterårets første måneder. Man havde heller ikke nået at få samlet nævneværdige forråd, efter man blev klar over, hvad svenskerne pønsede på. Den svenske hærs blitz-krieg havde overrumplet københavnerne, der nu sad i en belejret by, hvor de bedst stillede borgere havde forråd til fire til seks uger, nogle til ca. 14 dage, mens de fleste overhovedet ikke havde forråd, men løbende måtte købe deres livs­ fornødenheder på byens markedspladser.2 Alt håb var dog ikke ude. Amager - et at hovedstadens væsentligste for­ rådskamre - var nemlig ikke i fjendens vold. Amagerbønderne kunne således forsyne byen med en del af de nødvendige fødevarer og i august blev de pålagt at bringe deres korn, hø, kvæg og andre varer til i sikkerhed på eller ved Chri­ stianshavn. Amagers rolle som væsentligt forrådskammer for København blev imidlertid kort. I begyndelsen af oktober gik svenskerne i land på Amager og satte dermed en stopper for øens forsyningsstrøm til København. Da den svenske hær havde modtaget meldinger om, at den hollandske flåde var på vej til københavnernes undsætning, valgte de at plyndre, hærge og nedbrænde alt af værdi på øen. For at føje spot til skade valgte Københavns forsvarere at foretage et ud­ fald, hvor man afbrændte Sundbyerne, for at svenskerne ikke skulle kun­ ne bruge landsbyerne som en forskansning på Amager nær Christianshavn. Kvæsthuspræsten Henrik Madsen Wallensbech skrev i den anledning i sin efter belejringen trykte dagbog på vers: ”Nu brændes strå med kerne på /nu svides mad på fade. /Ah, jammer stor, ah fæ og foer. /Ve Sundby bønders lade’V Under endnu et udfald lykkedes det danskerne at pådrage svenskerne så store tab, at de valgte at trække sig bort fra øen, men i kampens hede af­ brændtes Store Magleby, så kun enkelt gård stod tilbage i landsbyen efter svenskernes exit. Danskerne havde afværget, at belejrerne fik fingrene i de betydelige forsyninger på øen samt fodfæste på Amagersiden af hovedstaden, men øens betydning som forsyningskilde var foreløbig slut.4 Hovedstaden havde altså modtaget forsyninger fra Amager i belejringens første halvanden måneds tid. Dette var til gengæld helt udelukket på den sjællandske landside, hvor den svenske belejring og landblokade var mere effektiv. Mere - om ikke overvældende - held havde danskerne til at bryde svenskernes blokade af søvejen til København. I slutningen af september lyk­ kedes det således dels at få et lollandsk skib med mandskab og et hollandsk skib med sild gennem de svenske linjer dels at erobre en svensk galliot ladet