StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Peter Wessel Hansen

176

Det blev i vidt omfang betragtet som de handlendes og håndværkernes ansvar at sørge for en retfærdig pris og spredning af resurserne. Dette var en gan­ ske logisk strategi set i lyset af den resurseknaphed, der generelt prægede det tidligt moderne Danmark. Store dele af befolkningen levede under forhold, der var ensbetydende med, at selv små uregelmæssigheder i høst og udbytte - for ikke at tale om de ofte tilbagevendende krige, epidemier, husdyrsyg­ domme og misvækst - kunne være ensbetydende med mangel eller ligefrem hunger og fattigdom. Samfundet var derfor præget af overlevelsesøkonomi og en forestilling om, at alle goder var begrænsede og at den enes død var den andens brød. En forestilling der ikke var helt i uoverensstemmelse med virkeligheden.2j Langt fra alle kunne belave sig på at lauget trådte støttende til i krisesitua­ tioner. Her trådte myndighederne ind i en beskyttende rolle - helt i lighed med hvad de kristne skolastikere prædikede. Søren Bitsch Christensen har i sin ph.d.-afhandling Monopol, marked o g magasiner vist, hvordan moralsk økonomi og retfærdige priser kom til udtryk i Danmark, når de lokale myn­ digheder tog forbrugernes parti og sikrede såkaldte rimelige priser i en række kriseår i 1700-tallet. Købstædernes magistrater greb således ind med konfi­ skation og forbud mod udførsel, når grådige mellemhandlere spekulerede i de høje kornpriser, en dårlig høst altid medførte. I sådanne år måtte myn­ dighederne ofte presse købmændene til at sælge korn til byernes indbyggere eller de offentlige kornmagasiner. Desuden førtes der også på statsplan en aktiv moralsk-økonomisk madfordelingspolitik, som bl.a. havde til formål at afværge hungersnød hos landets fattige. Det skete f.eks. at statsmagten lagde pres på kornhandlerne - præcis som vi ovenfor har set, myndighederne gjor­ Myndighedernes fordelingspolitik på fødevareområdet under Københavns belejring indplacerer sig således i den kristne tradition om en moralsk øko­ nomi og de retfærdige priser, som Middelalderens og Renæssancens skola­ stikere var store fortalere for. Man fandt det nødvendigt at gribe ind med prisregulerende foranstaltninger i det øjemed at sikre alle borgere adgang til livsfornødenheder som korn, kød, fisk og brændsel. Det kan betvivles, hvor succesfulde disse tiltag i praksis var. Der findes i hvert fald vidnesbyrd om, at varer, der var omfattet af bestemmelser om maksimalpriser, solgtes til langt over, hvad der var tilladt. Myndighedernes regulering af markedspriserne under belejringen kan så­ ledes betragtes som en kriseforanstaltning. Men markedet blev ikke givet fri ved krigens afslutning. Myndighederne fortsatte deres kontrol med markedet de det med de handlende under Københavns belejring.24 Fødevaretakster efter Københavns belejring