StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Svenskerne er ikke til at stole på 183 er han ikke i tvivl og siger: ”Saa maa hand os ey fortencke /Vi ham en slem doed vill skencke /Deeler ham i fire stycker”.10 Den svenske beredvillighed til at slå hårdt ned på danskerne, er indlysen­ de i kongens ord, samtidig optræder der dog en respekt for danskerne, som bl.a. kommer frem efter en skærmydsel ved Møn, hvor atten svenske skibe stødte på tre danske, og den svenske admiral sagde: ”Det var rett tre raae dief- fle /Saa du hvor de os kund heffle /Aldrig tenckt vi de var saa sterck /De kunde wskat dreff slig verck /Nu er det os best att ride /Det bier os ey dem att bide”.1 Samme erkendelse af dansk kampberedskab findes hos Kortvillig svensk råd , der siger: "Der kommer vores Tropper sact fem / Smuck blodig kommer nogle hiem / Intet goer de meget alarm”.12 Samtidig skal man dog ikke være i tvivl om, at svenskerne ikke ville finde sig i, at danskerne ned­ kæmpede dem, for han fortsatte: ”Huor mon de vill heffne harm”. Og Karl Gustav vidste også, hvad han ville gøre med bønderne, når han havde sejret: ’’Bønderne sckicker vi till Rig13/Mod Rydserne att føre krig”. Under Skånske krig opstod der et hårdnakket rygte om, at svenskerne ville foretage en udrensning i Skåne og sende skånske bønder til Baltikum for at føre krig mod russerne. Intet tyder på, at det var korrekt, selvom te­ maet kan have været bragt frem i det svenske rigsråd. Det er derfor ganske interessant, at opfattelsen allerede var levende under Karl Gustav krigene, - ihvertfald i Danmark. Det kan naturligvis have haft en propagandaeffekt14 for at få danskerne til at kæmpe mere indædt.15 Skønt det kun var et rygte, der florerede, er det tankevækkende, at rygtet om etnisk udrensning stadig i det 21. århundrede er i live, hvor det oven i købet er blevet videreudviklet.16 Nu er der ikke alene tale om en udrensning af skånske bønder men om en etnisk udrensning. Set i det 21. århundredes optik er denne ’’etniske” opfat­ telse muligvis ganske indlysende, men tanken har intet fundament i det 17. århundredes kontekst. Danskerne var udmærket klar over de svenske planer, eftersom de ifølge dansk mening havde ligget fast fra den første dag: ”Hand stræber med list oc vold /Danmarcks krone att beholde”. Personen Politicus kan yderligere ud­ dybe de svenske planer: ”Dett forstaar de herrer rett veli /Saa ville hand vist haffue dem till treile /Oc skulle vere hans ladegaard /Hans køcken sckulle specke huer aar”. Denne måde at handle på, lå ifølge en anden af dramaets personer dybt i den svenske karakter. Kortvillig raad siger: ”De andre meen: Ja som en tyff / Her hand stalledt Danskens godtz oc lyff /Derfor holde det ey ærligt /Men imod all rett uterligt /Effter sluttedt forbund oc fred /Med ord oc pact att giøre fortræd”.17 K ortvillig mads replik henviser til freden, Karl 10. Gustav så hurtigt brød efter indgåelsen i februar 1658. Selvom der var sluttet fred, æn