StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Jens Chr. VJohansen

184

drede den svenske konge snart mening, og efter at have indskibet et ekspedi­ tionskorps på 6.000 mand i Kiel den 6. august gik den svenske invasionshær i land ved Korsør dagen efter og indledte marchen mod København for at erobre den danske hovedstad. Den svenske plan har fra krigens begyndelse været at erobre hele Danmark for at have den gode danske jord som et spise­ kammer for de svenske hære. Men for at danskerne ikke skulle ane uråd, blev der tidligt i krigsforløbet indgået en fred, som Karl 10. Gustav ikke havde til hensigt at overholde i det lange løb. Selv bønderne havde forstået, hvad der ville overgå dem, hvis svenskerne sejrede. Mønboen siger: ”Vi skulle hannem parere /Vor hals til aag præsen­ tere”. Men det kunne danskerne aldrig finde på at gøre, for ”Vi tror ham ey ved ett skord /Hand holder ey ed oc ey ord”.18 Senere tager lollikken ordet for at fortælle, hvorledes svenskerne behandler deres modstandere: ”Hand tærer først all din formue /Siden blodet aff din krop udsue”. Falstringen må godt nok indrømme, at de danske myndigheder behandler dem hårdt: ”Var du mig undertiden streng /Strenghed ladest dog ey være lang”. Men selvom den danske øvrighed godt ved, hvorledes de skal plage deres bønder, kan det slet ikke sammenlignes med det, svenskerne finder på at gøre: ”Ett helt aar som svensken to dage”. Den helt afgørende forskel mellem den danske og den svenske konge er, at de danske bønder kan råde over sig selv: ”Oc for mitt eyett være herre”.19Hvis de danske bønder bliver underlagt de svenske herrer, mener falstringen, at ”Jeg ey mitt blod maa nyde/ Langt mindre mitt brød att bryde”. Svenskerne har svært ved at anerkende den danske opfattelse af situati­ onen, men hvis det virkelig er opfattelsen, så ”Du haffuer veli fortiet din strafF’.20 Ganske glimrende opsummerer Kortvillig raad den opfattelse af svenskernes (folke)karakter, der kommer til udtryk i Leyers Vang: ’’Falskhed maa være forbandet /Har det saa ey været Svensk vis /Naar Svensken vill tale om fred /Tencker hand at giøre all fortred /Giorde hand ey ligesaa tilforn/ Det er ham saa i kiødet varm”. Også Simplicist giver udtryk for tilsvarende tanker, når han siger: ’’O Svenske hvad est du tredsk /Med forrædere est du sledsk”.21 Ifølge Hjørring var det ikke kun danskerne, der havde denne opfat­ telse af svenskernes falskhed, for også den Gode HoIlander siger ”Der Svenske skulle holde Fred, tog hand Land”.22 Ligeså præcist lader han Politicus sige om danskerne: ”Vi acter den ene Vey /Venlig att faae oc tage /Æren maa bliff tillbage”.2j Dramaet slutter dog med lidt optimistiske ord, når Hjørring lader Kortvillig råd udtale, at skønt den svenske konge havde invaderet Sjælland, skal han ikke forvente, at Skåne vil blive hans bytte: ”Att Skaane bliffe ey til RofF’.24