StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Svenskerne er ikke til at stole på

185

Den anti-svenske litteratur fra belejringsårene Hvorledes blev danskere og svenskere opfattet i anden samtidig litteratur? I det anonyme digt FeldtBassune er det danskerne, der står i centrum.25Efter­ som det er skrevet og udgivet i 1657, er det en tydelig ekspansionstrang, der dominerer digtet. Så tidligt som i strofe fire opfordres de tapre danske bøn­ der til at hjælpe deres konge med at brede de danske grænser ud. Digtet er skrevet før indgåelsen af Roskildefreden, der endegyldigt formindskede det danske territorium. Men det er også skrevet efter det første svenske angreb på Danmark, idet bønderne opfordres til at udskiftet leen med sværdet og udfeje svenskerne som sne. Allerede året efter i 1658 er tonen ændret i det ligeledes anonyme digt Svenskens Harejact paa Amager , og det kan skyldes, at modet skulle holdes oppe hos den københavnske befolkning.26 Det er svenskerne og deres reak­ tion, der omtales: ”De torde ey bide /Aff Banghed oc Fryet /Begjorde sig tyst /1Skjorter oc Buxer”. Men ligegyldigt hvorledes det lille digt skal opfattes, så er det indtryk, læserne får af svenskerne, langtfra positivt. Svenskerne er sim­ pelthen bange, når de står overfor danskerne. Tonen over for svenskerne strammes hen mod slutningen af Københavns belejring, da danskerne nok har indset, at krigen var tabt, men også at det ikke var gået helt så galt som frygtet. Svenskerne er ganske givet ikke til at stole på. Den ed, de to konger havde givet hinanden for at stadfæste Roskil­ defreden, kan Karl 10. Gustav ikke holde, og danskerne må se i øjnene, at Skåne er tabt. I digtet Danmarckis høybetrengde Undersaatter kortelig oc klage- ligen Udfører Svenskens Barbariske Jnhumanitæt, som de m ed Plyndren, Skien­ den oc Brenden haffuer Ø jfuet udi alle de Danske Provinsier og Land hedder det om den ed, Karl 10. Gustav aflagde til Frederik 3.: ”Du holdt det ey saa faa du Skam /For din Falskhed oc Vrede gram /Saa mangen att bedrage”.27Men den svenske konge skal tag sig i agt og ’’Tenck dig om huor vil det gaa /Naar du for Dommeren skal staa /Dit Regenskab at giøre”. Flere gange i digtet antydes det, at svenskerne spillede med fordækte kort. Det skrives aldrig klart og tydeligt, om det er en bestemt begivenhed, der menes, eller om det er en generel vurdering af svensk opførsel. Denne lidt tvetydige holdning kom klart til udtryk i Den døde Kongis Caroli Gustavi Klagemaal m edpaa følgende Tacksigelser derfaarU Det er tydeligt, at danskerne finder svenskerne magtbegærlige, og at de ikke er blege for at slå over i urent trav, når det virkeligt brænder på: ”Den Fred bleff slutted det var fort /Det skuld vær’ glemt som før var giort /Den Fred skuld staa til Verdens End / Dog snarlig bleff til Krig omvend /Thi mer det altid meere vil /Saa gick det ocsaa her med til /Jeg stedse fordret meer oc meer /Fra Danmarcks Crone