StormenPåKøbenhavn_1658-1660

12 Stormen på København som kunstmotiv Fra samtidens prospekter til eftertidens hyldest

Søren Mentz

Engang betragtede de europæiske kunstakademier historiemaleriet som den fineste genre. Den satte nemlig store krav til kunstnerens evner. Motivets historiske baggrund skulle studeres og fremstilles på en dramatisk og visuel virkningsfuld måde. Kunstneren skulle male portrætter, opstille persongrup­ per og skabe handlingens baggrund, hvad enten det var et landskab eller et arkitektonisk rum. Sidst men ikke mindst havde motivet ofte et pædagogisk sigte, f.eks. forherligelse af kongen og hans dynasti, og blev udført i repræ­ sentative lokaler. Stormen på København indgår i danskernes kollektive erindring og rum­ mer de rette ingredienser til et dramatisk historiemaleri. Alligevel er der ikke blevet udført mange malerier af begivenheden. Mens bataljen på voldene nat­ ten mellem den 10. og 11. februar 1659, set med svenske øjne, var en skuf­ fende afslutning på en ellers veludført militær aktion, kunne danskerne be­ tragte forsvaret som en æresoprejsning oven på en katastrofal krig. I samtiden fokuserede svenskerne derfor på andre krigsbegivenheder, mens danskerne ikke fandt anledning til de store markeringer af nederlaget og tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Senere blev stormen på København et oplagt kunstemne. Det heltemo­ dige forsvar kunne bruges til at skildre helstatspatriotisme i slutningen af 1700-tallet, og i 1864 var den historiske parallelitet oplagt. Danmark havde overlevet en national katastrofe i 1659 og ville også modstå presset fra Preus­ sen, så længe nationen stod sammen. Selvom disse tiders historiemalerier ikke kan bruges som primære kilder til den faktiske begivenhed, viser det hvordan eftertiden benyttede stormen på København til at styrke det nationale sam­ menhold. Billedmediet er forførende. Når beskueren betragter et kunstværk, er det ikke altid, at han forholder sig kritisk til de fortolkninger som ligget implicit