StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Søren Mentz

194

Svenske soldater under stormen på København a f ubekendt kunstner (Københavns Bymuseum).

scene, der muligvis kan være slaget ved Nyborg i november 1659. Det er malet af Wolfgang Heimbach. Sådanne malerier skulle styrke Frederik 3.s anseelse, men efter den militære katastrofe og tabet af besiddelserne i Syd­ sverige blev den klassiske krigsretorik trængt i baggrunden. Tidligere havde Christian 4. benyttet Kalmarkrigens afslutning i 1616 til at fremstille sig selv som stridsmand, selvom krigen ikke var nogen overvældende militær triumf, der ændrede magtbalancen i Norden. Umiddelbart efter freden udførte den nederlandske kunstner Karel van Mander en storslået serie af vægtapeter til Riddersalen på Frederiksborg Slot med krigens centrale begivenheder som motiver.5 Også Christian 5. var langt mere interesseret i krig end sin far og fik ud­ ført en række billedserier med motiver fra Skånske Krig (1675-79). I 1688 var Audienssalen på Frederiksborg Slot nyrestaureret efter en brand i 1665. Rummet hylder den enevældige Christian 5. og visualiserer hans magt. I fel­ terne under loftet udførte Claus Møinichen og Christian Morholt en billed­ serie med triumferne fra Skånske krig, mens en tilsvarende serie af gobeliner udsmykkede Riddersalen på Rosenborg. Endelig udførte den nederlandske kunstner Romeyn de Fiooghe en række kobberstik fra krigen, bl.a. erobrin­ gen af Helsingborg (1676). Mens Frederik 3. forståeligt nok var tilbagehol­ dende med krigsretorikken efter tabet af de svenske besiddelser, blev den gennemført med al fyrstelig selviscenesættelse af Christian 5. på trods af, at Skånske Krig ikke var nogen dansk succes. Begivenhederne viste trods alt, at Danmark kunne hamle op med de svenske våben.