StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Stormen p å København som kunstmotiv

197

I december 1859 brændte Christian 4.s gamle renæssanceslot. Bygningen havde status af nationalt monument, og tabet var en katastrofe. Få dage efter branden indledtes spontane pengeindsamlinger til slottets genopførelse. Kon­ gen og staten fulgte trop, og i 1861 var der rejsegilde på Frederiksborg. J.C. Jacobsen var involveret i slottets genopbygning og betalte løbende til istand­ sættelsen. I 1877 foreslog han, at slottet blev indrettet til nationalt historisk museum, et hjem for folkets historiske minder. Året efter blev Jacobsens mu­ seum oprettet, og han gik straks i gang med at lægge planer for udsmyknin­ gen af de mange tomme sale. Formålet var at genrejse danskernes nationale selvværd efter tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Ne­ derlaget i 1864 bragte Danmarks eksistens i fare og proklamationen af det tyske kejserrige i 1870 forværrede situationen. Hvorfor skulle Danmark have status af selvstændig nationalstat, når et land som Bayern blev inkorporeret i det nye Tyskland? Dommedagsprofetierne gjaldede og forkyndte Danmarks fortyskning.1 Genrejsningen af det danske folks selvværd lå bryggeren stærkt på sinde. I Frankrig havde borgerkongen Louis Philippe etableret et museum på slot­ tet Versailles i 1837. Formålet var at styrke franskmændenes selvtillid ovenpå Napoleonskrigene ved hjælp af store fortællende historiemalerier, der viste Frankrigs glorværdige fortid. Det nationalhistoriske museum på Frederiks­ borg skulle være en dansk pendant til Versailles og stormen på København passede fortræffeligt ind i Jacobsens museumsplaner. Kunstneren F.C. Lund var optaget af motivet. Ifølge Illustreret Tidende er Lunds første billede af stormen på København fra 1869, men dette motiv kendes ikke i dag.12Til gengæld kender vi to billeder fra 1880. På det ene maleri følger Lund tråden fra 1600-tallets skildringer. Begivenheden ses uden for voldene, hvor de svenske soldater er i færd med at placere stormstiger på bymuren. Dette billede måler 39 x 45 cm, mens det andet motiv er i stort for­ mat (221 x 315 cm). På det store maleri befinder vi os for første gang på den danske side af volden. Frederik 3. står til højre i billedet, ved siden af Danne­ brog, men han ser passivt over mod de svenske soldater, som er i færd med at klatre op ad stormstiger.13 Det store maleri sendte Lund til Frederiksborgmuseet, men bestyrelsen kunne ikke lide udformningen af den historiske scene og forkastede det. I 1882 ønskede kunstneren Vilhelm Rosenstand at udføre et historiemaleri med samme motiv, men heller ikke hans forlæg faldt i bestyrelsens smag. De begrundede deres afslag på følgende måde: "Bestyrelsen er af den Mening, at Stormen maatte fremstilles saaledes, at man fik en noget mere levende Fore­ stilling om den voldsomme Kamp, der førtes paa det Punkt, hvor Hovedan­ grebet fandt Sted, og da navnlig saaledes, at der gaves et tydeligere Billede af