StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Stormen på København som kunstmotiv 201 rummet. Arvehyldningen 1660 blev museets første historiemaleri, og Han­ sen forsøgte at distancere sig fra Wolfgang Heimbachs maleri fra 1660erne, således at billedet viser processionen efter højtideligheden, hvorved kongen og hans følge kommer i forgrunden. Maleriet er udført i 1880 næsten samti­ digt med Carl Neumanns fremstilling af ”Den hollandske flådes ankomst til København under belejringen 1658” og hans efterfølgende skildring af ”Pe- der Bredal, der iser sine indefrosne skibe ud af Nyborg fjord” (1883). J.C. Jacobsen døde i 1887 og hans planer for Frederiksborgmuseets ind­ retning blev gradvis opgivet. Historie var blevet en videnskabelig disciplin på Københavns Universitet i 1883, og Edvard Holm, der sad i Frederiks­ borgmuseets bestyrelse, var en af fagets første tre professorer. I takt med at den historiske kildekritik vandt frem, blev historiemalerierne reduceret til en sekundær kilde uden betydning. Historiemalerierne på Frederiksborgmu- seet fortæller ganske rigtigt ikke meget om, hvordan stormen på København fandt sted. De kan heller ikke bruges til, at fremhæve Frederik 3.s indsats. Billederne og deres ophavssituation er derimod fantastiske kilder til hvordan man i tiden efter 1864 brugte fortiden til at styrke dansk national identitet. Udover den professionelle historikers modvilje mod historiemaleriet blev det også vanskeligere at få kunstnerne til at arbejde indenfor de bundne ram­ mer. I 1800-tallets sidste årti vandt nye kunstæstetiske principper frem på be­ kostning af den dramatiske, historiske fremstilling. Det mærkede F.C. Lund, da han i 1888 tilmeldte sig en konkurrence om udsmykningen af Køben­ havns Universitets festsal. Hans billede blev ikke kun afvist, men kunstan­ melderne tog det overhovedet ikke alvorligt. Det var nemlig malet i ”fre- deriksborgsk museumsstil” og det var ensbetydende med tilbageskuende og gammeldags.21 v Kritikken af Lunds maleri af Stormen på København har holdt ved. Palle Lauring kaldte motivet for "dukketeateragtige uden styrke i det maleriske”.22 Den negative vurdering af Lunds evner som historiemaler deles i vidt omfang af Sigvard Skov, som skrev om billederne fra Svenskekrigene i 1959. Lunds maleri havde udmærkede fortællende egenskaber med de mange gennemar­ bejdede personer og grupper, men den kræsne kender ville næppe ofre bil­ ledet megen opmærksomhed, for ”det, der savnes, er den store kunstners ge­ niale greb om emnet på en måde at også tilskueren gribes.”_J Udsmykningen af Universitetets festsal Udsmykningen af festsalen i universitetets hovedbygning på Frue Plads be­ gyndte med at tage form i 1860. Grundtanken var at dekorere salen med en række billedfremstillinger af historisk og kulturhistorisk indhold. Wilhelm Marstrand malede bl.a. "Universitets indvielse i Vor Frue Kirke den 1. juni