StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Indledning

19 dag erstattet afen vilje tilat stillenye spørgsmål og give jubilæet en kund­ skabssøgende funktion, så nutiden forstås bedre gennem nye undersøgelser affortiden. Københavns borgerrepræsentation markerede i2009 stormen på København, fordi forsamlingen på 32 mænd, der blev skabt med hovedsta­ dens privilegier24. marts 1659, kan sessom en forløberfornutidens borger­ repræsentation. Udover denne markering afbegivenhedernes demokratiske idéer, mindes begivenheden hvert årsom en militær flagdag på linjemed en række andre militære begivenheder. I 1909 og 1959 markerede man iHistoriske Meddelelser om København stormen på København. Det gentages nu i2009 - i350-året for begivenhe­ den - under nogle overordnede temaer. Med kundskabssøgende, forsknings- og formidlingsbaserede netværk fik markeringen af 350-året for Roskilde- freden en ny funktion. Med dette temanummer af København Kultur og Historie 2009 er formålet det samme som for arrangementerne ianledning af350-året for Roskildefreden: at stillenye spørgsmål tilfortiden ud fra en række forskellige aspekter og at gøre dette inden for et tværnationalt samar­ bejde. Idet følgende har to svenske historikere, Lars Ericson Wolke og Peter Ullgren, bidraget med artikler .27 Idet følgende erdersamlet en buket afundersøgelser, derkan belysestor­ men på København ud fraforskellige aspekter. Det militære aspekt belyses af Lars Ericson Wolke, der iartiklen ’Belejringen og stormen på København set fra et svensk perspektiv” viser, at det svenske nederlag ivid udstrækning skyldtes forældede oplysninger o m Københavns befæstning. Maria Kargaard, skildreri”Som om de skulle besidde og bebo den i100 år- Fæstningslejren Karlstad” den svenske hærs store fæstningslejr Karlstad ved Brønshøj, mens Jens Ole .Christensen og David Høyer i’Magtens bastioner - Københavns befæstning under belejringen” behandler København og dens befæstning før og under stormen på hovedstaden. Gunner Lind giver i”At forsvare Køben­ havn 1658-1660”en karakteristikafhovedstadens forsvarere, deres organisa­ tion, aflønning, opgaver og forhold tildet organisatoriske og finansiellebag­ land. Endelig analysererPeter Ullgren den svenske spionage mod Danmark i årene 1658 og 1659 i”Den æreløse spion - Erik Dahlbergh og den svenske hærs efterretningsvirksomhed under Københavns belejring”. Det politiske aspekt berøres afLeon Jespersen, der i”Den københavnske privilegiesag og 1600-tallets strukturændringer” relaterer Københavns nye privilegier tilen række samfundsmæssige ændringer i 1600-tallet, herunder det skiftende magtforhold mellem stænderne, samt den voksende følelse af det uretfærdige istænder- og privilegiesamfundets lovfæstede ulighed. Under en heraldisk vinkel analyserer Nils Bartholdy i’Københavns byvåben ilyset afbegivenhederne 1658-1660” Københavns nye byvåben på baggrund afde