StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

2 0

skelsættende begivenhederne under Karl Gustav-krigene. Økonomisk-socialeforhold ihovedstaden eremnet forThomas Lyngbys og PeterWessel Hansens bidrag. Thomas Lyngby giveri”Det københavnske pa- triciat 1600-1660 - etsocialtog kulturelt signalement” etbillede afpatricia- tetfør,under og efterbelejringen, mens PeterWessel Hansen i’Fødevarefor­ syningog prisreguleringunder Københavns belejring”beskriverlevevilkårene under hovedstadens langvarige belejring. Det gøres ud frabegrebet ’moralsk økonomi”,ligesom han viser,atbelejringen afhovedstaden ikke var effektiv. Hvordan Københavns belejring har sat sig spor i litteratur og kunst be­ handles ito artikler.Jens Chr. V.Johansen undersøger i ”Svenskerne erikke tilatstolepå - anti-svenske følelserisamtidige fremstillinger afKøbenhavns belejring”, hvilke holdninger tilden svenske invasionshær- og selvforståelse - der kommer tiludtryk ianonyme viser og skrifter. Hvordan stormen på København har satsitpræg på kunsten iforskellige perioder, illustreres iSø­ ren Mentz' bidrag ’Stormen på København som kunstmotiv— frasamtidens prospekter tileftertidens hyldest”. Flere aspekter var planlagt, herunder en artikel o m belejringen og stor­ men på København isamtidens og eftertidens litteratur,men den måtte des­ værre udgå. Tilsammen giverbidragene imidlertidetgodt billedeafen række forhold iforbindelse med stormen på København. Bidragene afspejler sam­ tidig, atemnet har optaget eftertiden, og atde samfundsmæssige ændringer, som blandt andet stormen på København fremskyndede, har haft en skelsæt­ tende betydning for Danmarks historie, men også atstormen på København igennem tiden har været relevant atmindes, ganske vistunder retforskellige synsvinkler, og hvor man har tillagtden ganske forskelligsymbolværdi. Stormen på København bremsede Sveriges ekspansion og ambitioner, men resulterede alligevel ien fred, der cementerede Sveriges førerposition i Norden, og iden grænsedragning der stadigergældende. Indadtil fremskyn­ dede Karl Gustav krigene en række samfundsændringer, der havde været un­ dervejs ilang tid, og som ikke mindst berørte forholdet mellem stænderne. Mens Roskildefreden i1658 havde vist adelsvældens fallit,repræsenterer af­ visningen afstormangrebet på København ikke blot en oprejsning, men som var virkeliggjort gennem uadeliges indsats. Borgerne udøvede adelens for­ svarsfunktion, der var begrundelsen samfundets lovfæstede ulighed, og Kø­ benhavns ’endelige”privilegier,udstedtden 24. marts 1659, varskelsættende ved, atde gennembrød detårhundreder gamle privilegiesystem. Borgerne be­ sad ikke kun forsvarsvilje,men også eftertragtedefærdigheder- samt varerog likvid kapital- tilatsmøre hele statsmaskineriet. Alt dette indvarslede sam­ fundsmæssige ændringer. Der erfaktiskmange grunde tilatmarkere stormen på København.