StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Belejringen og stormen på København setfra et svenskperspektiv 25 Men for Karl 10. Gustav var selv dette ikke nok. Med fremgangen voksede appetitten, og nye sikkerhedspolitiske problemer opstod ikølvandet på dem, man netop havde løst. Kongen så mere på, hvad det ikke var lykkedes for ham atopnå ved Roskildefreden, end hvad han de facto havde opnået. Knap nok varblækket nået attørrepå fredstraktaten, førKarl 10. Gustav var ifuld gang med atplanlægge næste triniplanen forfuldstændigt atknuse det dan­ ske rigeog indlemme det iSverige. Allerede under den igangværende krig mente Karl 10. Gustav, at store problemer hobede sigop. De stormagter, som han allerede 1657 havde fryg­ tetville angribe ham ifællesskab: Polen, Østrig, Brandenburg og Nederlan­ dene, fortsattemed atviseforskelligegraderaffjendskab. IsærkejsereniWien var foruroligende skarp isine breve tilden svenske konge. Karl 10. Gustav frygtede derfor etallieretangreb for atomstøde Roskildefreden. Han beslut­ tede sigfor atkomme etsådant angreb iforkøbet ved helt enkelt at opsluge resten afDanmark og præsentere et fuldbyrdet faktum, inden nogen anden statnåede atgribe ind. Desuden havde Karl 10. Gustav behov foratsikresig Øresundstoldindtægterne foratkunne betalesinstorekrigsmagt. Konkret var planen at erobre hele Danmark og at inddele det ifire gu- vernementer. København skulle helt enkelt jævnes med jorden og Malmø forvandles tilden store orlogshavn ved Øresund. Der var også tanker om at flyttehovedstaden Stockholm tilGøteborg, som unægtelig låmere icentrum idet skandinaviske rige, som kongen planlagde at bygge på ruinerne afdet dansk-norske monarki. Indvendinger frarådgivere om atSverige nu brød en indgået fred og der­ med skulletabeinternationalanseelse,blevafkongen afvistmed, athan alene var skyldig ataflægge regnskab for Gud .4 Svenske tropper stod stadig på de danske øer, bortset fra Sjælland, så da Karl 10. Gustav den 7. august steg iland ved Korsør, var Danmarks strate­ giske situation håbløs. Men nu valgte kong Frederik 3. at slås tildet sidste. Snart efterbelejredesvenskerne København, og hovedstaden var faktisken af de få dele afdet danske rige, som kong Frederik stadig beherskede. Ganske vist forekom der mindre træfninger mellem svenske tropper og bevæbnede bønder flerestederpå de danske øer,men detbetød ingentingisammenhæn­ gen. I oktober kom imidlertid den nederlandske flåde sejlende ned gennem Øresund, og iet stort slag den 29. oktober besejrede de forenede danske og nederlandske flåder den svenske. Dermed blev Københavns isolation brudt, og fornødenheder fra Nederlandene kunne komme ind ibyen ad søvejen .5 De svenske militære positioner var blevet svækket betydeligt, men Karl 1 0 . Gustav valgteatfortsættelandkrigen på Sjælland foralligevelatforsøge atnå