StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Belejringen og stormen på København setfra et svenskperspektiv 27 krig,og ikkeprimært foratforstærkede svenskeenheder. Dermed erudskriv­ ningerne en vigtig del ide svenske forberedelser tilslutopgøret med Dan­ mark: stormen på København .6 Nederlaget isøslaget iØresund var ikke den eneste modgang, der ram­ te de svenske våben henimod slutningen af 1658. I november var Karl 10. Gustavs frygt blev bestyrket, da allierede styrker fra Brandenburg, Polen og Østrigbrød op fraderesudgangspositioner iHolsten og rykkede nordpå ind i Danmark. Inovember erobrede deAls og truede de svenske stillingerpå Fyn. Islutningen afdecember 1658 havde de allierede tvunget svenskerne tilfor en stordel atevakuereJylland og atredde sigover tilFyn. Frederiksodde var dog endnu isvenskerneshænder. Ibegyndelsen afdecember foretogen meget bekymret Karl 10. Gustav en inspektionsrejsetilFyn ietforsøgpå atvurdere truslen frade allierede. Idecember udbrød der siden opstande på Bornholm og iTrøndelag, der blev revet ud afsvenskernes greb. Som om dette ikke var nok, blev den svenske garnison iThorn (Torun) idecember tvunget til at strække våben over for den polske belejringshær. Efterdenne række afmodgang på flerefrontafsnitfremstod en hurtigero­ bring afKøbenhavn som den - under omstændighederne - enkleste måde hurtigtatvende en truende udvikling. Hvis man erobrededen danske hoved­ stad, skulle Danmark tvinges ud afkrigen, og såvillede allieredestyrker for­ håbentligforladeJylland og Als. Derefterburde det ikkevære vanskeligt igen at få kontrol over de modvillige bornholmere og trønderne. Dermed bliver det logisk, atden svenske hovedstyrke blevvendt mod København, samtidig med atvæbnede farertruede svenskernes stillingimange andre retninger. Så snart man havde besluttet et stormangreb, begyndte man at føre svenske tropper til lejren ved Brønshøj .7 Både fra Sverige, inklusive Skånelandska- berne, og fra de stadigt svenskbesatte dele af Danmark, sluttede forskellige enheder sigtilianden halvdel afjanuar 1659. Da angrebet begyndte natten tilden 1 1 .februar, disponerede den svenske konge over 9.050 kamptropper samt yderligere 1.800 mand, som slæbte stormmateriel frem. I efteråret 1658 havde det svenske artilleri uden nævneværdig virkning forsøgt at blødgøre forsvarerne, og istedet tvang den stadig dårligere stra­ tegiske situation Karl 10. Gustav til at forsøge en storm. Lige som under marchen over bælterne ijanuar-februar 1658 oplevede den svenske konge og hans rådgivere også ijanuar 1659, atman arbejdede under etmeget stort tidspres. Tiden var på danskernes side; når som helst kunne fjendtlige stor­ magter blande sigiden interne,skandinaviskekrigog forskyde magtbalancen tilskade for Sverige. Opdelt ifireangrebsgrupper skulle det svenske infanteri slåsig igennem Københavns befæstningsværk og åbne veje ind ibyen for det kampvante og