StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Belejringen og stormen på København setfra et svenskperspektiv 31 Over halvdelen afde svenske tropper indgik ihovedangrebsstyrken. Fra Kø- gevejen skulle 6.500 mand angribe forsvarslinjen på Slotsholmens sydlige strand. I den styrke indgik flere afden svenske hærs bedste enheder. I den første angrebsbølge var der fodfolk fra Østergøtland, og iangrebsgruppens reservevar Upplands regimente placeret. En mindre afdeling,generalløjtnantClaesTottsangrebsgruppe med 6.500 mand, drog over tilAmager og Christianshavn. Fra Brønshøj ivest skulle en angrebsgruppe under oberstNils Roth med 150 mand ietskinangreb gå for­ bi Ravnsborg og forsøge at bemægtige sigde trebastioner ved Gamle og Ny Nørreport. Langs Kronborgvejen rykkede 1.750 mand iden angrebsgruppe, der ledtesafgeneral GustafBanér, frem mod udenværkerne ved Vartov forat slåsigigennem ind mod Grønlands Bastion og Kastellet. En times tid eftermidnat, natten tilden 11. februar, blev det hele tilvir­ kelighed. Karl 10. Gustav gav det endelige signaltilangreb, og totjæretønder blevantændt oppe på Valby Bakke. Førstindledtes de mindre angreb, tildels som en afledningsmanøvre. Derefter begyndte stormkolonnerne ihovedstyr­ ken at bevæge sig fremad. Forrest gik fortroppen ihvide skjorter, for at ca­ mouflere sig,når de bevægede sigover de snedækkede marker. Disse forreste linjerhavde løbebroer med tilatlægge over de ophuggede isvågersamt hånd­ granater, stormstiger og anden udrustning. Men flereugerssvenske troppesamlinger og tonætters opmarcher, dervar blevet afbrudt isidste øjeblik, havde naturligvis haft sin uundgåelige effekt: de danske forsvarerevar forberedt. Hovedangrebet gik over isen ved Kalvebod Strand og ind mod byens og Slotsholmens sydfront, mens Totts mindre styrke bevægede sigmod Christi­ anshavn. En massiv ildkraft fra fæstningsvoldene fik angrebsbevægelsen til atstandse op. Kun ved bastionen Gyldenløve (etnavn den senere fik) lykke­ des det svenskerne at nå helt frem tilvoldene, hvor de rejste stormstiger og begyndte at klatre op. Kun et par svenske soldater nåede dog selve voldens top, hvor de hurtigt blev nedkæmpet. Forstærkninger strømmede tilbåde på dansk og på svensk side, og inogle timer opretholdt de svenske styrkertryk­ ketmod fæstningsvoldene. Men en regn afkanon- og musketkugler blandet med håndgranater og alle slags genstande kastedes ned fra voldene og medførte stadig større tab blandt de tætpakkede, svenske soldater. Imorgendæmringen beordrede Karl 10. Gustav tilbagetrækning fra hovedfronten. Tilbage iissølet lå hundreder og atterhundreder afdøde og såredesvenskere, mens adskilligeandre allerede var sunket ned ivågerne og gledet ind under isen. Blandt kroppene låogså mængder afefterladtstormmateriel.