StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år

47

Ære, dyd og manddom Gustav 2. Adolfs krigsartikler, der var blevet indstiftet for at ”ære, dyd og manddom må rodfæstes ikrigsfolkets mod og sind”,dikterede frem for alt sædelighed og lydighed blandt soldaterne. Hvis disse krav ikke blev over­ holdt, skulle straffen falde prompte, så tendensen ikke bredte sig .42 Mindre forseelserblev idømt pryglstraffe, som enten bleveksekveret afhærens skarp­ retterellersom spidsrodsstraf. Grovere forbrydelsersom gudsbespottelse, uly­ dighed ellerdesertering blev straffetmed døden. Til det formål blev der rejst en galge uden for porten på Bellahøj, som også ses afbildet på de her gen­ givne kort. Ydermere kunne de officerer, der kendte tilderes underordnedes forseelser, se frem tilat blive retsforfulgt, især hvis de kunne have forhindret udåden. Det blev også pålagt præsterne at sikre, at soldaterne førte et godt kristentlevned .43 Ikke mindst deserteringerne udgjorde en alvorligtrusselmod moralen og disciplinen ilejren. Det er vanskeligt at sige, hvor udbredt deserteringerne var, men undertiden deserterede ganske store grupper soldater. Den 21. de­ cember 1659 begav en løjtnantog 22 rytteresigeksempelvis isamlet flokind tilKøbenhavn .44 I nogle tilfælde var det lokale bønder, der fungerede som vejvisere og førte overløberne sikkert ind tilbyen .45 Samuel von Pufendorf erkendte modvilligt, at deserteringer fandt sted, men holdt dog på, at langt de fleste, der rømmede lejren, var tyske soldater. Ifølge Pufendorf skyldtes deserteringerne, at soldaterne var ’udpinte afkulden ”.46 Ibetragtning afde meniges elendige boligforhold og de hyppigt forekommende forfrysninger har det utvivlsomt været bevæggrunden fornogle. Frederik 3. fikproduceret flyveblade, hvor Karl 10. Gustavs soldater blev opfordret tilat slutte sig til forsvaretafKøbenhavn. Til gengæld blev de lovetfastløn og godt kvarter; to ting, som de ikke havde iKarlstad .47 De soldater, der vovede sig ind tilKøbenhavn, udgjorde imidlertid også etsikkerhedsmæssigt problem. Det var vanskeligt atsikre sigmod spionage, og efternogle uheldige episoder, hvor overløbere stak afud tilKarlstad igen, måtte Frederik 3. indskærpe, atalleoverløbne soldaterskulle afhøres og regi­ streres.Herefterkunne de tjenepå ligefod med de danske soldater ,48 og man­ ge ’blev tro nok”,bemærkede Anders Matthiesen Hjørring efterfølgende .49 Der varogså danske soldater,der deserteredeog sluttedesigtilfjenden iKarl­ stad.Når detskete,blevmisdæderens navn slåetop på galgen påAmagertorv, og det var herefter forbudt atomgås vedkommende. Hvis han indfandt sigi byen igen, skulle han udleveres tilmyndighederne. Også iKøbenhavn blev deserteringstraffetmed døden .50