StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år 49 cip atbevare etgodt forhold tilde lokale, hvis velviljeog evne tilatyde man var dybt afhængig af. Men efterhånden som fødevaremanglen greb o m sig, blev skatteinddrivelserne ipraksis mere og mere anarkistiske. Grænserne for de enkelte regimenters kvarterer og hvad der kunne rekvireres, blev langt fra overholdt .54 Omfanget afbøndernes arbejde for den svenske hær ervanskeligt atfast­ slå.Bønderne blev sandsynligvis sattilforefaldende arbejde afpraktisk art. I 1661 forklarede en gruppe bønder fraBrønshøj sogn således deres landgilde­ restance med, at de ikke havde haft tid tilat passe deres jorder, da de havde kørt ægt med ”en og anden officer, kgl. tjener, soldat og deres bagage ”.55 Bønderne deltog ifæstningsarbejdet, og ved stormen på København var det lokale bønder, der transporterede stormstigerne ind tilVesterport .56 Hvad enten, det drejede sigo m byggemateriel, naturalier ellerpenge, var rekvisitionerne en voldsom belastning for de lokale. Skattebyrden blev øget, og samtidigblevudbyttetaflandbruget indskrænket ikraftaf,atmange bøn­ dervar flygtetog krigstilstanden hindrede de tilbageværende iat passe deres arbejde. Arene efter krigen var derfor også præget afmisvækst og hungers­ nød, men det ervanskeligt at afgøre, ihvilken udgrad dette påvirkede døde­ ligheden under og efter krigen. Vel var der udbredt dødelighed blandt børn og gamle, men størstedelenafbønderne ladertilathave genetableretsig,som de normalt gjorde efter kriseår .''7 Faktisk var nogle af bønderne ikke værre stedt, end atde fåuger efterfredsslutningen atterkunne sælge deres varer på markedet iKøbenhavn .'’8 Maren Nielsdatter i fjendens lejr Mødet med lokalbefolkningen kunne også være afmere intim karakter. Kil­ derne om de seksuelle relationer mellem svenske soldater og lokale kvinder er fåtallige, men det stårklart, at de fandtes. ISokkelund herred er der kun bevaret kirkebøger fraLyngby, Gentofte og Brønshøj sogne fraKarl Gustav- krigenes tid,og iBrønshøj kun framaj 1660 og frem. Idissesogne blevhen­ holdsvis fire,to og en svensk soldat udlagtsom barnefædre, såfrekvensen var ikkesærligthøj. Faktiskblev der udlagt flerelokale mænd som barnefædre til uægte børn, end der blev udlagt soldater. De soldaterudlæggelser, hvor der blev givet supplerende oplysninger om faderen, giverindtrykaf,atdervaren ganske friomgang mellem de lokaleog soldaterne. Både Maren Nielsdatter og Kirsten Andersdatter fra Lyngby og Tove Pedersdatter fraGentofte refererede direkte tilmænd, der befandt sigi Karlstad, og iMarens tilfælde blev det ligefrem ekspliciteret, at akten havde fundet sted ifjendens lejr. Kun en afkvinderne klagede over at være blevet "tagetmed vold ”.59 Hærledelsen søgte atregulere de seksuelle relationermed