StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år 51 hustruen, der foretog de nødvendige transaktioner. Handlen fandt således oftested uden om det militære system og var derfor vanskelig at kontrollere forhærledelsen.Af samme grund erhandlen mellem soldaterog bønder sjæl­ dent omtalt ikilderne .62 På Sokkelund herreds ting blev der iårene efterkrigen behandlet en lang række sager,hvor bønderne søgte atfåerstatningfornogle afde økonomiske tab,som de havde lidtpå grund afde svenske soldatersrekvisitioner. Nogle af dissesagervidner indirekte om handlen mellem svenskerne og de lokale. I september 1660 indstævnede Peder Pedersen fra Vridsløselille Mattis Nielsen fraVirum for herredstinget, fordi han var blevet opmærksom på, at Mattis varibesiddelse afen brun vallak, som de svenske soldaterhavde frata­ getham under krigen. Mattis erkendte, atvallakken bar Peders mærke, men hvis Peder villehave den igen, måtte han både betale forhesten og yde Mat­ tisgodtgørelse for det foder og græs, som hesten havde indtaget, mens den var hos ham. Mattis havde nemlig ’givet en anden hest for den, så god som 10 rdlr.”.Desuden havde den brune vallakmedført ’storfareog besværing”, fordi de svenske soldatervillehave den tilen rytter. Sagen endte ialminde­ lighedved, atPeder gav Mattis firerigsdalerog fikden brune vallakigen .63 Det erværd atbemærke, atMattis ikke blevstævnet tilherredstinget, for­ dihan havde handlet med fjenden, men fordi han var ibesiddelse afen hest, derbar en anden bondes mærke. Mattis kan selvfølgelighave føltsigtvunget ellertruet tilhandlen, men der er intet, der tyder på, atder blev setskævt til ham, fordi han havde indladt sigpå denne transaktion. Den åbne fæstning Karlstad var ikke hermetisk lukket land. Karlstad var Karl 10. Gustavs resi­ densby iDanmark, og både højtstående svenskere, udenlandske gesandter og danske rådmænd kunne få adgang og foretræde for kongen .64 Også uden­ landske soldater kunne færdes ilejren. Engelske soldater øjnede eksempelvis den fidus, atde iKarlstad kunne erhverve fødevarer, som de svenske soldater havde rekvirerethos de lokale, og sælge dem tilen langt højere pris iKøben­ havn.61'Med tiden greb denne handel o m sigien grad, atder blevholdt mar­ kedsdag iKarlstad fleregange o m ugen, og svenskerne begyndte sågarselvat køre varerne ind tilKøbenhavns volde for at få del ikagen .66 Samtidig var Karlstadden svenskehærs hovedkvarter, og hærledelsen havde ihøj grad brug forefterretningerom begivenheder og forhold ude ilandet. Det var med an­ dre ord umuligt og uønskværdigt atisoleresig. Isæraføkonomiske årsagervarbehovet forudadrettede forbindelserstort, og det var da også ihøj grad skattespørgsmålet, der skabte kontakt mellem soldater og bønder. For begge parter gjaldt det om atoverleve, og det gjorde