StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Gunner Lind.

Atforsvare København 1658-1660

60

61

I Ju»fn.nl

opwnl r M l him pni$ Ui $C§mbetl A iéss W * m b }«nbtgtC mcrWn l(t. aSSt n #M '

u A u g uiti

r-r;^

/ Tram-, m.. J * NttvUt kurJis., tv- JconipLJckLp, X Zuycfrercn Wafi '

'Prterjkinlur, e RaAfta

ktitje. clforecrfhk

J f D m ja lh Junta tu re*

Prospekt a f Stormen på København, samtidigt stik (Københavns Stadsarkiv). rekte beskydning. Voldlinjerne blev forstærket med glacisveje bag volden og brystværn. Kanoner blev klargjort og stilletop ibatterierpå voldens top. De halvfærdige deleafden nye Østervold blevfyldtud. ”Vi måtte selvgå og trille med hjulbørene om dagen foratbefæste det sted,viskulle ståpå og forsvare. Obersten og de andre officerer gik hver med sin hjulbør for ved os og trille­ de,”som en beretter .1 JPå voldene blevderbygget og tømret palisader,kanon­ platforme og vagthuse. Et akut problem var vandet igravene. Kun de laveste sektioner var iniveau med havet. De andre blev forsynet fra Ladegårdsåen, som svenskerne straksafbrød. Istedetkonstruerede forsvarerne etanlæg tilat pumpe vand op frastranden. Til det brugte de rør fra byens vandforsyning, som ogsåvar blevet afbrudt .14 Forsvarets andet hovedpunkt varatgenere belejringsarbejderne. Det kun­ ne gøres ved kanonbeskydning. Vi ved, at der blev skudt, og vi ved, at fæst­ ningen var meget vel forsynet med kanoner afalle slags. Skibe og pramme iKalveboderne rettede en rigtig ubehagelig ild på tværs afde svenske linjer. Men det kan ikke siges, hvor effektiv denne kontrabeskydning var. De be­

varede planer viser, at de svenske fæstningsanlæg var omhyggeligt og profes­ sioneltprojekteret. De har dækket deres mandskab ganske godt mod kanon­ kuglerne. Derfor var det også nødvendigt atgøre udfald frafæstningen. Det førsteudfaldkom allerededen 13. august. De svenskesoldaterblevjagetvæk, og de små arbejder ødelagt, som de havde lavet. Det gentog sigimeget større skala den 23. august - 2.800 mand mod 350 den første gang. Det var også vellykket. Mange hundrede afbelejrerne blev dræbt eller taget tilfange, og den angribende danske styrke nåede tilbage tilfæstningen med forholdsvis beskedne tab .15 ”Et udfald sker, vort hjerte ler, / Gud gav os mod og glæde ”,16 blev der digtet om udfaldet den 1 .oktober; men irealiteten havde de ni eller tiud­ faldiseptember og oktober blandede resultater. De mange udfaldvidnerom, at forsvarerne stadig var fulde af beslutsomhed og selvtillid. Med lidt held kunne de regne med at overraske deres modstandere, men ellers var udfal­ dene dristige foretagender. De gik jo ud på at angribe løbegrave og skanser med blankevåben og håndgranater. De svenske arbejdervar imidlertidblevet