StormenPåKøbenhavn_1658-1660

A t forsvare København 1658-1660 63 Odds var meget høje imod at forsøge at storme en intakt og velbemandet fæstning. Når det idet hele taget lod siggøre atfåhæren tilatstorme, erdet etvidnesbyrdom en utroligkampvilje og sammenhold iden svenskehær. Set fraden svenske ledelsevardet imidlertidfornuftigtatprøve lykken. Den stra­ tegiske situation var ikke god. Den svenske position var ifærd med at brase sammen vestforStorebælt, men detvarikkerealistiskmuligt atvende krigens gang der.Istedetkunne man forsøgeethasardspilom den storegevinst. IKø­ benhavn undrede man sigover,hvordan ”Gud den Allerhøjestetilvoresstore lykkefjenden således forblændede, athan denne stad,som han foren stakket tid,førend nogen fremmed succurs herind kom [...],intetkunne anhave og nu udafden sletteog platte kampagne angrebet ”.21 Men Karl Gustav risike­ rede kun nogle soldaterliv, som strategisksetikke gjorde størreforskel. Hemmeligheder lod sig ikke holde mellem København og Brønshøj, så forsvarerne vidste, hvad der var på vej. Vagtberedskabet, som var mindsket i efteråret, blev satop igen iløbet afvinteren. Beredskabet var prøvet, ufrivil­ ligt,ved de falske alarmer der havde været. Første gang juleaften 1658, hvor ’hver mand lod maden blive,og løb frabordet hen tilsværd og bøsse og med en hast ud tilvolden, hver på sin post, og efter sad kvinder og børn bedrø­ vede, med gråd og frygt ”.22 Ivintermånederne var der god tid tilatgå planer og udstyr efter. Kugler støbt og spanske ryttere tømret. Allerede 6 .januar 1659 blev det påbudt, at ingen ”afhvad stand og kondition” måtte gå hjemmefra uden sit’underge­ vær” (sværd, kårde, ellerrytternes kraftige pallask) og ikke uden ’overgevær” - skydevåben ellerden lange pike - når alarmen lød. Alle skulle have en fast plads på volden. Kæderne over gaderne skulle ses efter. De skulle sinke fjen­ derne, hvis nogen afdem kom over volden .2 ’Da stormen endelig kom, var den ihøj grad ventet. Isidste fase havde Karl Gustav endda valgt at opgive ethvert element afoverraskelse. Istedetvar forsvarerne dage og nætter itræk blevetalarmeret med skyderi og skinangreb. En mislykket nervekrig .24 Altvar klar og hver afdeling på sin post, da stormen satteind. Den sven­ ske hær, næsten 11 .0 0 0 mand stærk, arbejdede efteromhyggeligt gjorte pla­ ner,underskrevet afkongen selv .25 Forsvarethavde også 11.000 mand, hvoraf 6.000 var danske og hollandske soldater og søfolk, resten borgere og unge mænd frabyen .26 Deres fordelinghavde længe liggetfast,sektion forsektion og punkt for punkt. Taktisk set havde angriberne én fordel: de kunne selv vælge deres angrebspunkter. Ellers var allefordele på den danske side. Selve forsvaretmod stormen har mest beståetiatskyde og lade, skyde og lade.An­ griberne var fuldt synlige derude, mens de prøvede at komme over våger og grave, forbi fodangler og spanske ryttere, op ad volde og stiger. Kanonerne har haft hovedrollen. Bare på stykket ved Slotsholmen, hvor hovedangrebet