StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Gunner Lind

64

blevsatind, rådede forsvaretover 63 kanoner og 3 morterer .27 Det var en en­ sidigmassakre, da altdet skyts kom ”udi godt spil,ligepå svensken og på si­ den ”.28 Kun på fregatten Højenhald ude iisen og etkort øjeblikpå en enkelt bastion nåede de svenske soldater sålangt frem, at det kom tilhåndgemæng med faldnepå begge sider.Som en dansk poet såsmagfuldt sang om fjenden: “Du har ejlærtatdanse ret/På linierog stormstiger/Thi fikstdu hug og blev lagtned /Itusindtaljegsiger ”.29 Efter stormen vendte man tilbage tilsituationen fra før. København var blokeret. Der var stadig brug for at vedligeholde fæstningen, holde vagt og patruljere. Især frygtede man vinteren. Inovember 1659 blev hele beredska­ bet gået igennem med mønstringer og ruller /0 Så sent som januar 1660 skal ålestangere, dervilud på isen,visepersonligpasserseddel frastadshauptman- den og forsynes med eskorte på 6-8 soldater / 1 Alestangerne kunne jo blive overfaldet, ellerde kunne løbe overtilfjenden. Det sidstefrygtede man mest, forsoldaterne skulle tælle,om der kom ligesåmange fiskeremed hjem, som der drog ud. Samme måned bliver der gjort rustvogne klar, som skal være i beredskab dag og nat, lastet med en mobil reserve på ialt 12.000 musket­ kugler, 2.000 pistolkugler, 3 tønder krudt, 4 bundter lunterog 200 håndgra­ nater /2 Frygten for et pludseligt angreb var altså ikke drevet over. Men den svenske position var ikke meget truende længere. I 1660 havde København længe været den sikre base, som officerer og mandskab blev sendt ud frafor atkæmpe iandre landsdele. Soldater, borgere og ungt mandskab Det kan ikke nægtes, atborgerne var reserven. Efter de allerførste uger, hvor allevar på volden, søgte man atskåne dem ide uendelige vagter. Det kunne dog forstyrresafandre hensyn. Iseptember 1659, da byen varblevet’entledi- get formandskab”,som deltog ikampagnen på Fyn, måtte borgerne igen op på atholde vagt itæt rytme, halvdelen afdem hver nat og en tredjedel hver dag .33 Borgerne deltog aldrig iudfaldene, såvidt det kan ses frade angrebs­ planer, der er bevaret .34 I den forsvarsplan, der blev sat iværk ved stormen, havde de kun direkte ansvar formindre truede punkter og var foren stordel ireserve. Men da raketterne skød ivejretsom signal frade punkter, der blev angrebet, vardetjonetop reserven, der rykkede til.Med massivvægt, forKø­ benhavns og Christianshavns borgerskab ivåben var næsten 4.000 mand og dermed den største enkelte styrke iforsvaret .35 Borgervæbningen var netop borgerskabet. Byens edsvorne borgere, hus­ standsoverhovederne, måske med deres sønner og svigersønner. Det var ikke en statsliginstitution, men en kommunal. Stadshauptmand Frederik Thure- sen varhandelsmand og borger, og de laverebefalingsmænd varogså borgere.