StormenPåKøbenhavn_1658-1660

68

Gunner Lind

vandüngen fraApollons tilMars’tjenere .50 Selv iden vise, der 1659 udkom tilære for”Det højlovlige kompagni afkøbmands- og kræmmersvende, som har erhvervet den udødelige æres ry ibelejringen affæstningen København , bliverdergivetluftfor’Alf angstundt allesHertze-Leidt /In der Belägrungs schweren Zeit”.Førstderefterladervisenden militæreselvtillidsbasuner gjal­ de: “Es ging die Bürgerschafft/Das Treue Folck zu Walle /Gerüst mit Muth und Krafft /Trug Lust am Stücken-Knalle /Je mehr der Stücken Donner Kracht’/Je mehr das Folck ward frisch gemacht / So das es Knall und fall veracht ”.51 Penge, penge og atter penge Som bekendt skalsoldaterhave penge. Her var krigens problem nummer ét. Kongelig majestæt havde jammer nok med undersåtterne, når han havde et heltkongerige. Hvordan kunne han finansiere 3.000 regulære folk, plus eks­ traofficererog ny enheder, fraen by med 30.000 indbyggere? Der er regnskaber, som viserdet meste .52 Nøglen var, at allebetalte. Sol­ daterne bidrog på den måde, atde ikke fikfuld løn. Nogle gange fikde bare fritkvarter,altsåkostog logi.Som hovedregelfikde ’forplejning”,som varen bestemt tarifbeskåret iforhold tilden fulde løn. Forplejningen kunne blive leveretivarerellerpenge. Friindkvartering ellerreduceret løn kunne være de aftaltevilkår, som folkene tjente på. Det gælder klart nok de overtallige of­ ficerer. Men som regelhar der været taleom en løbende underbetaling ifor­ hold tilde aftaltevilkår, så officerer og soldater blev deres konges kreditorer og havde en resttilgode, da krigenvar slut. Resten afomkostningerne betaltestænderne ibyen. Stænderne var man­ ge. Det var ikke bare borgerskabet, men også adelen ibyen, de ’kongelige tjenere” - embedsmænd og hoffjenere - byens gejstlighed og universitetet. Hver afdisse grupper blev betragtet som en stand. Det kan lyde rimeligt, at de kunne betale forsvaret, når der kun var en soldat for hver 10 indbyggere. Men halvdelen har været børn, og mange har været fattige. Byens erhverv skrumpede jo også ind tilen brøkdel, når fjenden var stærk tilsøs, og forbin­ delsen tilSjælland afskåret. De civilebidrog med, hvad de havde. Der ereksempler på direkte ordrer om atlevere, når noget manglede. For eksempel at rektor og professorer skal ’sekundere”ritmester Uncke med firemunderede heste. Ellerat ’enhver pa­ triotafethvert hus” iKøbenhavn og Christianshavn skal skaffe en skovl, en spade og en hakke med skaft tilbrug for et ’højt og imponerende [magtpå­ liggende] værk .Der skulle føreslisterover redskaberne, så meningen varvel at levere dem tilbage eller penge tilgengæld, men virkeligheden kan nemt have haltet efter .53 Det sker især før den hollandske undsætning, hvor der er