StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Atforsvare København 1658-1660 69 de største problemer med lagre og tilførsel. Ioktober 1658 gik man så vidt som tilatgøre ’hussøgning” iallehuse istaden, ingen undtaget, efterkrudt og fourage .54 Denne undersøgelse, foretaget afkongelige embedsmænd fra finansforvaltningen, kom kort efter en tilsvarende hos borgerskabet, organi­ seretafborgmestre og råd .55 Den har øjensynligtikkeværet nærgående nok. De mere vigtige former for bidrag blev imidlertid tagetud under former, dervarberegnetpå ligeligog rimeligdeltagelse,og på kompensation fordem, der leverede mere end andre. De to vigtigste var indkvartering og forstræk­ ninger. Indbyggere med egen husstand bidrog ved at have soldater indkvarteret. For soldaterne var retten tilindkvartering fundamental. Den sikrede overle­ velsen. Det øvrige unge mandskab kunne være ien lignende situation. Krigs­ førendestudenter, der ikke blevbespistafkommunitetet ellervarvelhavende, fik frit kvarter fra begyndelsen. Håndværkersvendene kom på løn, når de havde vagt, 1 sietdalero m ugen .56 Traditionelt var det kun borgerskabet, der havde indkvartering, men nu blev det udbredt tilalle stænder. ’Proportionerligt”,som det gang på gang blevsagt. Den retteproportion kunne man skændes om, og det blev der. En strøm afkongelige ordrerdrejersigom atforhandle indkvartering, omfordele indkvartering, behandle klager, eller ligefrem mægle mellem de forskellige grupper. Stridighederne måtte ofte op på højeste plan, og gentagne gange, foratstiftefred mellem de forskelligedele afbyens befolkning. For eksempel kan man nævne den lange diskussion med byens gejstlighed, der nægtede at tage 12 fattigestudenter-soldater, der skulle indkvarteres. Gejstligheden ville førsthave sikkerhed for, at professorerne tog mange flere .57 Det virker små­ ligt, men belastningen var så stor for alle, at man godt forstår råbet på den mest nidkære retfærdighed. Indkvarteringen var iprincippet en ydelse ivarer. Husly, mad, foder til heste. Hvis værten havde penge nok, var det tilladt istedet at have soldater til ’indkvartering på traktement ”. 58 Så skulle værten betale soldaten efter forplejningstariffen, og han måtte såselvkøbe det fornødne. Her var også et konfliktfelt. April 1659 må man for eksempel mobilisere borgmestre og råd iChristianshavn og true med udpantning for atfremskaffe de kvarterpenge, som et af rådets egne medlemmer havde undladt at betale en løjtnant, der havde fåetbilletpå indkvartering helt tilbageden 24. december 1658.59 Stændernes bidrag blev mobiliseret og styret gennem deres egne tillids- mænd. Selv de kongelige embedsmænds ’hussøgning”sketemed deputerede frastænderne iembedsmændenes følgeskab. De skulle kontrollere, ataltgik rigtigt til.Stændernes deputerede fungerede også som revisorer for de regn­ skaber, der blev ført over bidrag både ivarer og penge .60 Hvad der skulle bi