StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Gunner Lind

72

Kommissærerne Steen Brahe og HolgerVinds regnskab fraden 21. maj 1659 til 1 2 .september 1660 balancerede med hele 207.943 rigsdaler. Heraf var der44.000 kontantlån, igen med godt 15.000 fraMarselis og Müller som de største enkelte bidrag. De hollandske allierede bidrog med 14.000 rigsdaler kontant, og der kom over 36.000 ind ikassen ved salgafproviant, som hol­ lænderne havde foræret deres allierede. Resten var "forstrækninger” fra by­ ens stænder: Universitetet 4.000, gejstligheden 3.000, de kongelige betjente 16.000 og borgerskabet 7 5 . 000.66 En række separatesmå regnskaberviser,hvordan borgerne kontribuerede til"soldaternes ildebrand”- kul og brænde tilderesvagtskure. Hvordan syge soldater blev bespist, mest med midler frakirkerne som nok egentlig skulle være gået tilbyens fattige. Og hvordan det livsvigtige artilleri blev forsynet med kontanter fraselveden kongelige kasse .67 Der er dele af finansieringen, som ikke dækkes af disse regnskaber. En lang række købmænd leverede for eksempel varer på kredit. Ikke mindst de berømte kongelige leverandører og bankierer, Marselis og Müller. Nederlan­ dene gav etstort, direkte statslån .68 Soldater og officererkunne fåløn iform afkorn, som både kom fra de befriede provinser og hollandske leveringer .69 Men fundamentet under de tropper, som forsvarede byen, var først og sidst stændernes løbende bidrag med selve byens borgerskab som den helt domi­ nerende bidragyder. Ledelsen Som beskrevet skabte behovet for bidrag fra byens stænder en formaliseret stænderandel afstyret. Styret afforsyning og finanser lå mere eller mindre hos dem. Det var en fortsættelse og udvidelse afden intensive brug afrigets stænder, som man kender på andre punkter idenne tid,blandt andet da kri­ gen blev påbegyndt i1657 og ved det store møde i1660. Det betød ikke at stænderne iprincippet havde magt over de militære dispositioner. Men indi­ rekte har deresviljetilatbetale satskarpe rammer for,hvad der militært lod siggøre. Ihvert faldkan man sede høje officererklage over, atde skullehave altved bønner hos borgerskab og gejstlighed .70 På vigtige tidspunkter kom byens stænder tilatudtale sigom hele den overordnede politik, spørgsmålet om krigog fred. Det skete både ved krigens begyndelse og dens slutning .71 Selve den militære overkommando låhos professionelle officerer. Køben­ havn havde en kommandant. Det var generalmajorJoachim von Breda ,72 og ham hører man ikke så meget til.Han optrådte på voldene sammen med et antal andre generaler og oberster istadig vekslende roller .73 Istedet var den ledende officer generalløjtnant Hans Schack. Født iSlesvig, men af meck- lenburgsk slægt, og naturaliseret som dansk adelsmand ijanuar 1658. Det