StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Magtens bastioner 81 statsmagten, der itakthermed udvikledesigtilden ’moderne”stat,med styr­ ket centralmagt og hastigtvoksende centraladministration - og styrketkon­ gemagt. 1 København blev istigende grad hovedstad iog for en centraliseret, bureaukratiseret og magtkoncentreret statog foren styrketkongemagt. Den europæiske transformationsproces blev også ramme om et forløb i Norden, der mundede ud iet ’udskillelsesløb” mellem de to nordiske stats­ dannelser. I udgangspunktet var den danske stat den dominerende. Indtil 1630 kan konfliktens tema måske bedst beskrives som en gensidig positio­ nering og afprøvning afstyrkeforholdet. De to staters krige iTyskland blev et vendepunkt for den dansk-svenske konflikt. Styrkeforholdet tippede i 1630erne definitivt tilsvensk side. Fra 1630 til 1660 var konfliktens tema Danmarks overlevelse som selvstændig stat eller statens indlemmelse idet voksende svenske østersøimperium. Danmark varidefensiven og måtte tæn­ ke defensivt .2 På svensk side tænkte man omvendt offensivt.Torstenssonskrigen 1643- 45 blev den første styrkeprøve, efterat Sverige havde overtaget den domine­ rende rolle. Ikke mange tvivlede på, at det kun var etspørgsmål om tid, in­ den der ville blive tale om en ny og langt alvorligere. I 1650erne øgedes det svenske pres på Danmark voldsomt/ Idenne situationvardetvelforståeligt, at Danmark forsøgte at vælge tid og sted for kampen. Men det skulle dog hurtigt vise sig, da Danmark tog initiativeti1657, atman var meget dårligt forberedt såvel militært som diplomatisk. Kampen endte iførste omgang, da svenskerne hastigt nærmede sigKøbenhavn, med freden iRoskilde 1658. Roskildefreden erblevetbetegnetsom en ’panikfred”.Måske kan man seden første Karl Gustav-krig 1657-58 som en ’panikkrig”,hvor det stadigt vok­ sende svenske pres fikkongen og rigsrådet tilatgå ipanik og iværksætte en krig, man ikke var forberedt på og ikke evnede atføre. Den anden Karl Gustav-krig 1658-60 var den afgørende kamp mellem de to nordiske stater, hvor det åbenlyst var den danske stats overlevelse eller statens indlemmelse idet voksende svenske østersøimperium, det handlede om. Forudsætningen for at nå de svenske mål var at stille Europa over for en fuldbyrdet kendsgerning. Det glippede iførste omgang, da det ved sven­ skekongens ankomst foran København den 11. august viste sig, at byen var satiforsvarsstand og viste alletegn på atvillekæmpe. Krigen udviklede sigi stedet tilen belejring afbyen og en langvarig udmattelseskrig. Og her havde svenskerne tiden imod sig.Spørgsmålet om Danmarks overlevelseblevende­ ligtafgjortnatten mellem den 1 0 .og 1 1 .februar 1659, da den svenske storm blev afvist. Også denne gang glippede den svenske forudsætning -og nu de­ finitivt .4