StormenPåKøbenhavn_1658-1660

David Høyer &Jens Ole Christensen

8 6

liseretmed lokale skoler over det meste afEuropa. Mens de middelalderlige borge krævede uddannede stenhuggere og tømrere istore mængder, kunne soldater og bønder uden nogen forudgående uddannelse sættes tilat skovle jord tilde nye bastionære anlæg. Til gengæld krævede det dygtige ingeniører med geometrisk flair,atudtænke befæstningsplanerne og lede arbejdet. Disse folkvarstærkt efterspurgte forderes indsigt og viden. Det bastionære system var derfor ikke tilgængeligtforen hvilken som helstivrigfyrste. Det bastionære systems introduktion iDanmark kan meget præcist tids­ fæstes til1557. Dette århentede Christian 3. den sachsiske bygmester Hans van Dieskau tilDanmark. Christian 3. var blevet introduceret tilsystemet gennem sinsvigersønAugust afSachsen. Sidstnævnte havde uden tvivlkom­ menteret sin svigerfars middelalderlige befæstninger, da han besøgte Dan­ mark. Sachsen havde ligesom Nederlandene tidligt taget de nye bastionære tanker tilsig. Som den gode svigersøn han var, stilledeAugust velvilligtvan Dieskau tilrådighed for sin svigerfar. Hans van Dieskau udkastede derefter en forsvarsplan forKrogen, detsenere Kronborg. Ivan Dieskaus plan indgik tobastioner.Anlægget blevdog aldrigbygget, men inspireredeuden tvivlFre­ derik2. tilsenere atforsyne fæstningen Krogen med etnyt befæstningsanlæg bestående affirebastioner. Dette blevstartskuddettil,atlandets befæstninger med tiden blev omlagt tildet bastionære system .20 Det kan umiddelbart undre, at det bastionære system først fandt vej til Danmark ethalvtårhundrede efter,atdetsådagens lysiItalien. Flerebefæst­ ninger, herunder Københavns, blev dog iløbet af 1500-tallet udbygget med jordvolde, uden atman indførteegentligebastioner. Endvidere blevkanoner­ ne måske nok anvendt iNorden under krigene iden første halvdel af 1500- tallet,men det var ietfåtal,og dervar ikke taleom tunge belejringskanoner. Først isidste halvdel afårhundredet fik kanonen en størrelse og udbredelse idet nordiske område, som for alvor sattespørgsmålstegn ved befæstninger­ nes beskaffenhed. Der har således i 1500-tallets første halvdel ikke været et tilstrækkeligt behov foratopsøge de nyeste befæstningstanker, som samtidig var ressourcekrævende og vanskelige, idetman indenlands savnede den nød­ vendige indsigtpå området .21 København, statens hovedstad, måtte vente helt til 1606, før man gik i gang med atforsyne befæstningen med bastioner. Umiddelbart kan det må­ ske undre, at hovedstaden kom ianden række iforhold tilKronborg. Men Øresundstolden varganske indbringende forkongemagten, deregenhændigt og udenom rigsrådetfritkunne disponere overdenne indtægt. Det varderfor magtpåliggende for Frederik 2., atman på sundets snævreste sted opførte en stærk befæstning, der kunne yde toldopkrævningen den nødvendige beskyt­ telseog bistand.