StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Magtens bastioner

87

Magtens bastioner Københavns befæstning kom iførste række med Christian 4. Kongen havde storeplanerforDanmarks og hovedstadens udvikling, da han overtogtronen i 1 596. København varisinform og størrelseikkemeget anderledes, end den havde været ide foregående århundreder. Hovedstaden kunne bogstaveligt talt ikke rumme kongens ambitioner. Christian 4. forsøgte allerede i 1600 atfårigsrådet tilatgå med tilatlade samtlige bønder på Sjælland arbejde på Københavns befæstning. Men rigsrådet sagde nej. Først seks årsenere opnå­ ede kongen rigsrådetsstøttetilen modernisering afbefæstningen gennem en særskat .22 Moderniseringen afbefæstningen blevetomfattende arbejde, der kom til atvare fra 1606 til 1624. Det blev egenhændigt styret afkongen. Udgangs­ punktet var den middelalderlige befæstning, hvis voldforløb ialtvæsentligt blev bibeholdt. Det væsentligste nye var, at hovedvolden blev forsynet med bastioner, at flere dele afvolden blev forhøjet og forstærket, samt at befæst­ ningens fløjeblev forlænget, således atSlotsholmen blev en del afbefæstnin­ gen. Hertilkom en heltny bydel, Christianshavn, derblevomgivet afen vold med enkelte bastioner .2 ’Moderniseringen afden københavnske befæstning vardog ikke helt itritmed de nyeste bastionære befæstningssystemer. Man var omkring iEuropa blevet opmærksom på, at et stort antal sol­ dater bevæbnet med musketter kunne levere en meget effektiv beskydning fraen befæstnings volde. I sidste del af 1500-tallet var man derfor begyndt atbygge befæstninger med store bastioner og korte kurtiner (voldstykkerne mellem bastionerne). De store bastioner levnede plads tilartillerietog tilet størreantalmusketerer, der med musketild kunne dække nabobastionen, når denne var under storm, hvilket forøgede forsvaretvæsentligt .24 Man havde i København ikke været opmærksom på disse nye tanker, og Københavns be­ fæstning blev forsynet med små bastioner og lange kurtiner. Selv da man i 1618 togfatpå ChristianshavnsVold, holdtman fastidetgamle system. Dis­ positionen tilskrivestraditionelt Christian 4. Den moderniserede befæstning fiksåledes ikke den forsvarsmæssige styrke, den kunne have fået.2'’ I 1627 påbegyndte man en fremskudt skanse ved stranden nordøst for byen, der sammen med et befæstningsanlæg på Refshaleøen skulle beskyt­ te indsejlingen til København. Arbejdet med skansen, som fik navnet Skt. Annæ Skanse (det nuværende Kastellet), trak ud imange år. Men samtidig med projekteringen afskansen opstod den tanke atflytteden nordøstlige del afbefæstningen, Østervold, så den villeforbinde skansen med hovedvolden. Herved ville man fordoble byens areal. Paradoksalt nok havde man iårene op til1624 ombygget Østervold, forsynetvolden med bastionerog forlænget den noget mod syd. N u stod denne voldstrækning pludselig ivejen forkon-