StormenPåKøbenhavn_1658-1660

1 Indledning

Leon Jespersen

Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 stormede den svenske hær Kø­ benhavn efterathave belejretbyen iethalvt år.Hovedstadens indbyggere og soldatertilbagevisteangrebet, der blevblodigtforden svenske hærs vedkom­ mende. Tabstallene er meget usikre, men man har skønnet, at angriberne mistede flere hundrede mand, mens forsvarerne kun mistede 10-12 .1 Men hvorfor mindes denne begivenhed for 350 år siden og udgive et temanum­ mer om den? For at besvare dette skal der kort ses på krigens baggrund og forløb, jubilæers funktion, og hvordan stormen på København behandles i Stormen på København ifebruar 1659 varkulminationen på den anden Karl Gustav krig (august 1658 -maj 1660). Den var en fortsættelse afden første Karl Gustav krig, som udspillede sig iperioden juni 1657 - februar 1658, og som igen kan sessom en fortsættelseafTorstenssonfejden 1643-45. Mens Karl 1 0. Gustav begyndte- ellergenoptog- krigen iaugust 1658 uden krigs­ erklæring, var det Danmark, der erklærede Sverige krig ijuni 1657.2Histo­ rikerehar oftediskuteret, om den danske krigserklæring i1657 var fornuftig eller uovervejet, og hvem der havde ansvaret for nederlaget?JKrigserklærin­ gen var ment som en revanche for Sveriges sejrog freden iBrømsebro 1645 efterTorstenssonfejden, som Sverige indledte uden krigserklæring. Ved fre­ den i 1645 måtte Danmark afstå Gotland og Øsel samt stille Halland som pant tilSverige i30 år.Af norske landskaber blev afståetJemtland og Herje- dalen. Torstenssonfejden (1643-45) var blandt andet udløst af Christian 4.s modarbejdelse afSveriges interesser under 30-årskrigen, og krigen afspejlede dybest setden gamle rivaliseringmellem Danmark og Sverige om førerposi­ tionen iNorden. Krigen blevsetsom uretfærdig, fordiSverigehavde angrebet uden en krigserklæring. Derfor blev fredsbetingelserne også anset for uret­ færdige.Til detvæbnede opgør bidrog også uenigheder o m Øresundstolden, de følgende artikler. "Den onde nabo”