StormenPåKøbenhavn_1658-1660

David Høyer &Jens Ole Christensen

92

raveliner(små vinkelformedevolde foranhovedvolden). Den ene ravelinblev anlagt istrandkanten og skulle sikre mod, atsvenskerne omgik volden langs stranden, som det var sket ved Frederiksodde. Slotsholmen blev forstærket med etbatterived Christian4.sBryghus. Frygten foratsvenskernevilleomgå befæstningen ved den sydlige strandkant førte også til, at man udlagde en stykpram (etartillerifartøj) ved Kalvebod Strand, formodentlig Gamle Styk­ kepram -afsvenskerne omtalt som Svinetruget. På samme vis udlagde man stykprammen Ark Noa ved befæstningens nordlige strandkant. Området fra Vestervold over Slotsholmen og havnen tilChristianshavn satsede man på, atflåden kunne beskytte. Der blev udlagt store bomme over havneløbet, og fregattenFiøyenhald blevudlagther.Svinetruget,Ark Noa og Høyenhald må regnes foren del afbefæstningen, især under den svenske storm ifebruar, da de var indefrosset iisen .32 Den svenske storm natten mellem den 10. og 11. februar blev rettetmod befæstningens svage punkter. Svenskernes angrebsplan byggede tilsyneladen­ de på det billede afbefæstningen, som Erik Dahlbergh havde fået under sit besøg i København; et billede som nu var forældet. Hovedangrebet fandt sted langs stranden mod Slotsholmen, og etmindre angreb mod hullet mel­ lem Østervold og Skt. Annæ Skanse. Begge angreb slog fejl. Hvorfor Karl Gustav valgteatforsøge en storm, og hvorfor den slogfejl,ercentralespørgs­ mål idansk historieskrivning. Her har man særligtfokuseret på den styrkelse afKøbenhavns befæstning, der fandt sted under belejringen, og som gjorde ErikDahlberghs billedeafbefæstningen forældet. Men der ertilligegrund til atsepå selveden svenske stormA Københavns befæstning og det svenske nederlag Karl Gustavs forsøg på at erobre København strakte sig over to år, og kan groft setinddeles itre faser, som alletre repræsenterer forskellige tilgange til aterobre en fæstning: Det regelmæssige angreb, storm og udsultning. Karl Gustav opgav iaugust 1658 atstorme København og indesluttede i stedet byen. Svenskerne indledte efterfølgende det mere traditionelle angreb på en fæstning - det regelmæssige angreb. Grundtanken heri er at grave sig frem mod fæstningen og reducere dens forsvar, indtilman tilsidsthar gravet eller sprængt sig ind iden. Det er en langsommelig proces og kræver store mængder tungt artilleri,som hele tiden skalførestætterepå fæstningen itakt med, atman graversigfrem. Svenskerne havde efterladthovedparten afderes artillerived Frederiksodde, og tiltrods foratde fiksuppleretderes artillerifra det besejrede Kronborg, opnåede man aldrigden nødvendige overlegenhed. Alligevelkæmpede svenskerne en indædt kamp forattrænge frem tilfoden af Københavns befæstning. Således stod man kun 150 meter fra hovedvolden,