StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Magtens bastioner 93 da hollænderne islutningen afoktober nåede frem tilKøbenhavn med for­ syninger. Herefter opgav svenskerne atfortsætte det regelmæssige angreb og traksigtilbage tillejrenved Brønshøj. Istedet valgte Karl Gustav at sætte altpå étbræt og storme København. Stormen må betegnes som en desperat satsning, fremtvunget afatman reelt sethavde mistet initiativet, da man opgav at grave sig ind ifæstningen. En storm blev iden ’klassiske” fæstningskrigsførelse opfattetsom en yderst risi­ kabel affære. Skulle den krones med succes, forudsatte det, aten lang række forhold var tilstede . 14 En afgørende forudsætning var, atstormen kom som en overraskelse. Det varikketilfældetved København. Rygterne svirredeiho­ vedstaden, om atetangreb var nært forestående. Så sentsom natten mellem den 8 .og 9. februar fikman etvink, da etsvensk forsøg på atnedkæmpe en afprammene ved Kalvebod slogfejl .35 En anden afgørende forudsætningvar, atangrebsstyrkenvarvæsentligtstørreend forsvarsstyrken. Det må sigeslangt fraatvære tilfældet. Den svenske styrkevar på størrelsemed den danske, om end den danske styrke kun delvistbestod afregulære tropper og den svenske var overlegen irytteri. Moralen synes endvidere atvære høj på dansk side .36 En tredjeafgørende forudsætning var,atforsvaretikke havde flankerende ar­ tilleri.Heller ikke denne var opfyldt. Hovedangrebet blev satind mod Slots­ holmen, men da man ikke fiknedkæmpet de to danske fartøjer Høyenhald og Svinetruget, bragteden svenske hær sigind ien dødbringende flankerende ilditaktmed, atde trængte frem over isen mod Slotsholmen. Da det stod klart for Karl Gustav, athan ikke kunne erobre København ved storm, trak svenskerne sig tilbage og forsøgte istedet en udsultning af byen ihåb o m en overgivelse. Som bekendt lykkedes dette hellerikke. En ny befæstning Den svenske belejring havde blotlagt en lang række problemer ved Køben­ havns befæstning. Efter 1660 blev befæstningen betydeligt udbygget. Ideen om københavnske forstæder blev opgivet, og de fremskudte værker tildels nedrevet. Hullet imellem Østervold og Skt. Annæ Skanse blev effektivtluk­ ket, og selve skansen blev ombygget, så den ihovedtræk fikden form, som Kastellet har i dag. Befæstningens små bastioner blev erstattet med store. Både Vestervold og Christianshavns Vold blev forlænget således, at hullet i havnen blevlukket, og ChristianshavnsVold blevforlængetud tilden kunsti­ geø Nyholm, der ikke bare sikredeorlogsflådenen bedre placering,men også effektivtlukkede hullettilhavnen nord forbyen. I 1692 afsluttedes de sidste større arbejder, og Københavns befæstning henlå istortset uændret form til midt i1800-tallet. Den næste alvorligeprøve kom førsti1807.