StormenPåKøbenhavn_1658-1660

6 Den æreløse spion Erik Dahlbergh og den svenske hærs efterretningsvirksomhed

P e t e r U l lg r e n

Erik Dahlbergh spillede ifølge sig selv en meget fremtrædende rolle under krigen mellem Danmark og Sverige og forsøget på at erobre København i 1658-1660. Det fremgår afhans dagbog, som nærmest eren forskønnet lev­ nedsbeskrivelse, der delvist blev nedskrevet retrospektivt og ikke bør læses ukritisk. Som søn afen landsbokshållare kom Dahlbergh frasimple forhold. Han arbejdede sig op igennem samfundet takket være sin mangfoldige be­ gavelse, sitvidebegær og sin evne tilat opdyrke kontakter. Karl 11. beskrev Dahlbergh som en mand, der ’består av sigsjålv”.1Og det var sandt. Dahl­ bergh var sin egen lykkes smed, en opkomling og en lysende karrieremand i etopkomlingsrige, som voldsomt og med aggressive hære for alvor inddra­ gede sigiden europæiske storpolitikiforbindelse med trediveårskrigen. Istørstedelen afsitlivarbejdede Dahlbergh benhårdt og blevefterhånden både greve, rigsråd og feltmarskal. Han var ien og samme person etgeni in­ denfor fortifikations- og befæstningskunsten, men også en dreven embeds­ mand og militærmand, som allerede i1640’erne var ifeltenunder dronning Kristina og senere under Karl 10. Gustav, Karl 11. og Karl 12. I 1656 blev Dahlbergh udnævnt tilgeneralkvartermesterog havde dermed ansvarforhæ­ rens marscher, indkvartering og belejring affæstninger. Idagbogen forårene 1657-1660 tilskriver Dahlbergh sigselven stordel afæren for athave plan­ lagtden svenske hærs marsch overStorebælti1658. Det ersandt, athan stod Karl 10. Gustav nær, men der var nu flereend Dahlbergh, som medvirkede tilattage denne drastiske beslutning. Idenne artikel viljeg vise, hvordan den svenske hær indhentede og be­ handlede viden om danske forsvarsanlæg iforbindelse med belejringerne af København i1658 og 1659. Svenskernesvidensindsamlingkan ikke ses,som en slags moderne efterretningstjeneste, eftersom der ved 1600-tallets midte ikkefandtes nogle formelle institutioner, der systematiskorganiserede de op­ lysninger, man indsamlede om fjenden. På denne tid var efterretningsvæse-