HøkerForeningenIKøbenhavn_1817-1917

591953486

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

ENINGEN KØBEN H AVN M V . BUNCH UDG IVET AF HØKERFOREN INGEN

30. JUNI

HØKER , FOREN I NGEN I K Ø B E N H A V N AF C. V. BUNCH U D G I V E T A F H 0 K E R F O R E N I N G E N

1817 - 30 ’ j u n i

- 1917

K Ø B E N H A V N T R Y K T I AKTIESELSKABET B. NIELSENS BOG TRYK KERI 19 1 7

í ? '5>!'2_

HØKERsCORPORATIONEN. D ET var næsten med Ærefrygt at jeg for første G an g kig* ged e i Høk ern es første Forhandlingsprotokol, autoriseret af København s Magistrat den I l t e Juli 1817, efter at T illadelse til Dann e lse af en »Forsamling af Høk ere« , hvorom der var an* søgt, var bevilget H øk ern e J . P. S ø e b o r g o g L . Ch risten sen som Formænd den 30te Juni 1817, hvilken D a g derfor rettelig bør fejres som den af Corporationen udgaaede Høk erforen ing s 100*aarige Stiftelsesdag. D e gu lnede Blade, hvor Gaasefjerskriftens gotisk e Bogsta* ver fortæller om Begivenheder, der fandt Sted i meget mørke T ider for vort Fædreland er velbevarede, ligesom det Andra* g ende af 26de Juni 1817 om Dann else af Foreningen, som fim des i Raadstue*Arkivet, er mærkeligt uberørt af T id en s Tand, o g ved hele sit Indho ld , som senere geng ives, giver et fortrin* ligt Billede af Borgernes y dm y g e H o ld n in g overfor Autorite* terne under En evæ lden s stramme Baand. For et Nu tid sm enne sk e, som er o p fød t i den T id sp eriode, der har givet os Vand i Køkkenet, Gas, Damp sk ib e, Jernbane, Telegraf, Te lefon , Biler o g meget andet, der har lettet o g for* herliget Tilværelsen, foruden elegante Høkerbu tiker med Mar* mor o g elektrisk Lys bag store Spejlglasruder, er det vanskeligt at skrue sig 100 Aar tilbage i T iden, for at tegne et Billede af Da tiden s brave Høkermand set i Tæ llelysets Belysning, men

6 jeg vil d o g prøve det, o g efter fattig Evne s øge at samle nog le Træk, der kan anskueliggøre de Livsvilkaar, hvorund er de Mæ n d virkede, der for 100 Aar siden plantede den lille Spire, som nu er vok set til det store o g rige Træ, hvorund er Høkerforening* ens Trængende i stort Tal har søg t Ly for Livets Byg er o g Storme g enn em det s vundn e Aarhundrede. D e r var lavt til Loftet i H øk ersBod en i højsalig K ong Fre* derik den Sjettes Dag e, der var smaa Ruder, der i den dyb e Kælder kun gav et sparsomt D ag sly s, Ventilation o g A fløb . N u t id e n s »A lpha o g Om e ga« kendtes aldeles ikke. Pladsen i Butiken var ofte meget ringe, saa Beboelsesværelset bagved eller v ed Siden af denne tidt maatte hjælpe med til at agere baade Lagerlokale o g Sovekammer, o g naar der hertil føjes, at Vand maatte hentes langvejs fra, vil man forstaa, at der sparedes paa denne Artikel mere end sundt var, o g rigeligt med Sand paa G u lv e t maatte være Stedfortræder for Vandet. Naar saa Solen havde indstillet sin Lysbringeri V irk somh ed for den D a g maatte den kunstige Belysning træde til o g denne b e stod i Reglen af et eller to Tæ llelys, som Børnene, hvis der var nog le paa 10 å 12 Aar, jævn lig maatte ud i Butiken o g » snyde « hver Gang der kom »en T y v i Lyset«. D e t var g od t at Bely sn ingen ikke var kraftigere paa de Tider, vor T id s elektriske Lys vild e have afdækket Masser af Skavanker som vi nu vilde have korset os over, men da den T id s »Tællepraas« dækkede derover med sit skærmende U ig e nn em sig tigh ed s Slør, vil jeg lade Sløret forblive uløftet. Som Hersker bag D isk e n i dette lille mørke Rige træffer vi i Reglen en solid mand ig Skikkelse af landligt Tilsnit. Selv et langt O p h o ld i Ho v ed s tad en fik ham aldrig til at aflægge den hv id i og blaastribede langærmede U ldtrøje, han ekspederede i eller det store hv ide Smækforklæde, der med en Strop holdtes fast om Halsen. Paa H o v e d e t bar han altid en Kasket, der glinsede

7

af Fedt o g Fedtlaget øg edes bestandig hver G an g der løftedes paa H u e n for en ind trædende Kunde, der meldte sin A n k om s t med et frygteligt Spektakel af D ø r k lo kk e n , der sattes i Bevæ* gelse af et løst Trinbrædt indenfor Dø r en . D e r fandtes alt muligt i Butiken, Smør, Fedevarer, Ost, Brændevin , Tørv, Brød og Kul lagredes fredeligt ved hinandens Side o g A tmo sfæ ren paa* virkedes k end elig heraf.

FLÆSKETORVET PAA NYTORV.

Sin H o v e d fo r s yn in g af Flæsk, Smør, Æ g o g Fjerkræ fik H øk ern e ved Corporationen s Oprettelse tilkørt af Bønderne fra hele Sjælland, der pr. V o g n ad Landevejen den G ang maatte bringe H o v ed s tad en sine Fødemidler. Bønderne ho ld t særlig til i Gæstgivergaardene paa Vestergade; Ha lm torvet (den nuvæ* rende Raadhusplads), Kultorvet, Nø rregade og Hauserpladsen. Paa GI. T o rv o g N y t o r v foregik Handelen fra Vognene, o g det var mange Penge disse Landboere lagde her i København i de om ligg end e Kvarterer. N o g l e af Byens største Urtekram- o g Hør* kramforretninger op stod her o g blomstrede i mange Aar.

M id t i det 17de Aarhundred e forandrede denne 'Torvehan# del nog et Karakter, idet der o p s tod de saakaldte Prangere, der køb te Fødevarerne op i bestemte Landdistrikter o g derved let* tede de mindre Bønder, for den om stænd elig e o g ofte dyre Køretur til H o v ed stad en . Varernes Kvalitet blev ogsaa bedre derved, idet Bønderne ikke b e h ø v ed e at samle saa længe paa disse for at skaffe fuldt Læs. Behand lingen af Varerne, særlig Flæsket, blev be tydelig mere proper o g tidssvarende, hvad garn ske vist ikke, i Sammen lign ing med vor T id s H y g ie jn e be tød ret meget. M en der var mange Prangere, bl. a. O le Jørgen, Valby, Rodian, Peder Han sen , Peder Larsen, Præstø m. fl., der vandt stort Ry for deres fine »Vo rd ingb or g Sider«. Pranger#Handelen fik imidlertid sit D ø d s s t ø d ved Jernba# nernes A n læ g o g ved A nd e ls Bevægelsen, der skabte det ene store Svineslagteri efter det andet, o g nu er H o v ed s tad en s Hø s kere alle Kunder i den nye store Flæskehal, der har afløst Torve# handelen o g saa g o d t som har omskabt Byen s Fy sio gnom i om# kring N y t o r v o g næsten overflødiggjort Gæstgivergaardene. O g vel er det. D e n Om h u i hygiejn isk H e n seend e, der nu vises, kund e ikke under de meget primitive Forhold, der den G a n g herskede gennemføres, o g det var ikke altid appetitvækkende at se paa den Behand ling af Flæsket, baade to# o g firbenede Skabninger lod det blive til Del. H v o r frydes man ikke nu over de svundne Fremskridts Aar paa dette Omraade. For Smørrets V edkomm end e afløstes Bøttesmørret, der be stod af Tu sind e af Arter, Kvalitet o g Farver af Pranger#Smørret, der var sammenæltet af alle de mange Bøtters Indho ld . Pranger#Smør o g Herregaards#Smør beherskede Markedet, baade her o g i Ud# landet indtil And els Mejerierne o p s tod for ca. 30 å 35 Aar siden o g aldeles revolutionerede Smørhandelen. D e t g od e ensartede Produkt vi nu kender, har skabt Danmarks Verdens Ry paa Smørrets Omraade, men affødt Margarinen. Saa fik endvidere Høk ern e en be tydelig Forsyning til deres

9 Butiker ho s de ho lsten sk e Skippere, der 1 å 2 Gan g e om Aaret kom med deres velho ld te Skuder til Køb enhavn , medbring ende fortrinlig Ost, Smør og røgede Sager som Gaasebryst etc. Særlig H o lsten sk O s t naaede megen Berømmelse, en Berøm* melse, der har h o ld t sig op til vore Da g e , ofte er det d o g kun N avn et, der alene er tilbage o g minder om gamle D a g e s ægte holsten ske Skipper*Oste. Efter Hertugdømmernes Ad sk illelse fra Danmark i 1864 g ik denne Trafik stærkt tilbage o g ød elagdes efterhaanden al* deles af T o ld en , o g vor egen g o d e O s t sammen med finere Kvaliteter fremmed Ost, i fo r b in d e ls e med hurtigere o g billigere Befordringsmidler. D er er intet Fag, hvor Forretningens Trivsel er saa meget a fhæng ig af Hu struens D y g tig h e d , som H ø k e r Faget, o g derfor er det en stor Lykke naar Høkern e, baade Da tiden s o g Nu tid en s , har været held ig i Valget af deres L ivsledsagerinde; thi Tilbe* redeisen af de mange Slags kog te Spisevarer o g det særlige Stempel hendes Kogekun st satte paa disse Varer i Retning af Velsmag o g proper T illavn ing, drog en fast Kundekreds tilhuse, der netop satte Pris paa denne bestemte Smagsretning. D e t var et trælsomt Arbejde at skulle passe baade Butiken o g Børneflokken, o g det gald t om at tage T id en i A g t o g faa Børnene ekspederede i Skole inden Fatter kom hjem fra Torvet, som oftest selv slæb end e paa den tunge Trillevogn . Karl holdtes kun, naar det var en meget stor Forretning o g deres Tal var paa den 1 id ringe, (H e s t o g V o gn til Befordring af Varerne og Bil hørte først de senere Aars store U d v ik lin g til). Naar 1 rillevognens Indho ld saa var havnet i Butiken kom det store A rbejde med Parteringen o g Tilvirkningen, Pølselavning, Kogn ing , etc., o g da der ikke var Lukketvang den Gang, blev Klokken

10 baade 10 o g 11 om A ften en før Dagværk et var til Ende. Luk* n ingen var a fhæng ig af, naar Konkurrenten lige over for eller ved Siden af lukkede, o g den sidste halve T ime tilbragtes i Reglen i Kælderhalsen for at h o ld e Ø je hermed. Søndag s Hv ilen , som vi nu lever højt paa som uundværlig efter U g e n s Anstræn* gelser, kendtes heller ikke den Gang , idet Butikerne var aabne til Kl. 9 Søndag M o r g e n o g fra Kl. 4 Søndag Eftermiddag. Som her i løse Træk skildret, henrandt T id en saare ens* formig o g med Slid o g Slæb for den flittige H ø k e r o g hans Hu stru fra tidlig Mo r g en til A ften silde. Fornøjelserne var for 100 Aar siden o g mange Aar derefter kun faa o g smaa. En Tur i Frederiksberg Hav e, hvor den store G læ d e ved at se Lands* faderen K on g Frederik den Sjette, blive roet rundt i de smukke Kanaler var et mægtigt Plus til Søndags Fornøjelsen, eller en Tur paa Langelinje o g ud ad den fugtige Strandpromenade til de Fattiges Dyrehave, var de mest gængse. Hertil kom en Gang imellem en Tur til Dy rehav en pr. Kapervogn, allesammen Glæ* der, der ikke ko sted e meget; o g d o g levedes paa længe ad Gangen. D e t var et nø jsom t Folkefærd den Gang , hvor havde vor T id g o d t af at eje mere af denne g o d e Egenskab end den gør. En evæ ld en s Aand var d yb t indgroet i Folket den Gang , o g selv om den ikke just for 100 Aar siden gav sig et saa kry* b ende U d s la g som nog le Aar forinden, hvo r Borgerskabet gik med Hatten i Haanden , naar det gik over Slotspladsen, saa fremgaar det d o g tydeligt af den Skrivelse, der den 26de Juni 1817 indsendtes til Magistraten om T illadelse til at danne en »Forsamling af Høk ere« , at Æ rb ød igh ed en , ja næsten Ydmyg* heden over for de nøje Autoriteter, sad g o d t fast i Blodet. Skrivelsens O rd lyd er fø lgende:

11 U n d e r d a n i g s t P r o m e m o r i a .

D a vi formener, at en Forsamling af Høk e rn e her i Staden vil være n ød v end ig , for at man i denne kund e blive forenede om hvad man fandt n ø d v e nd ig t for Fremtiden at iagttage, saa v o v e vi at spørge den hø ie Magistrat om det maa være os tilladt at foranstalte en saadan Forsam ling? H v o r fo r vi udb e d e os den Gunst, at en af den hø ie Ma* gistrats Med lemmer, der vilde tage Sæde, o g at den Proto* kol som vi ved denne Lejlighed agte at lade føre, maatte af den høie Magistrat blive autoriseret. Kiøbenhavn, den 26de Juni 1817. Underdanigst J . P. Sø ebo rg . L. Ch ristensen . Formænd for Høkerne i Kiøbenhavn. Til D e n høie M ag is tr a t. Forud for denne underdanige Skrivelses A fsend else til Ma* gistraten, har der vist i Be gyndelsen af Juni 1817 været a fholdt en Forsamling af Høk ere, der paa dette M ø d e har valgt J . P. S ø e b o r g og L. Ch risten sen til at foretage de fornødne Skridt til xat v o ve « at ansøge om T illadelsen til Oprettelsen af Høker* Corporationen som den senere kaldes. Efter at de to Herrer var valgte, har de underdanigst meddelt Magistraten at de var Hø* kernes Formænd og den 13de Juni 1817 har Magistraten derpaa meddelt D ’hrr. at den ikke havde no g et at erindre m od deres Valg o g var villig til at forhandle om Sagen. D e n 26de Juni 1817, har de saa ind sendt »Und erdan ig st Promemoria« og herpaa havde jeg ventet paa Raadstue Arkivet, at have fundet et skrift* ligt Svar med en M æ n g d e Betingelser o g Bestemmelser, men der er ikke afsendt nog et saadant. D e r im od er Formændenes And rag end e paa Høkern es Vegne behand let i et Magistrats M ø d e den 30te Juni 1817, og her findes i Magistrats Protokollen f ø l g e n d e : »Bevilges o g O ldermanden kaldes for at ind sende Pro* toko llen til Autorisation .«

12 D e t har vel saa derpaa været J. P. Søeborg , der som 1ste Formand har maattet g ive M ø d e i et eller andet Magistrats Kon tor for at mod tage den B e v illin g mund tlig , der senere er blevet til saa megen Ga vn o g Velsignelse for H øk ern e i Hoved* staden. I Magistratens P ro toko l findes anført at den af Høk ern e ind sendte Pro toko l er autoriseret den 7de Juli, men dette er fejl, idet Protokollen er autoriseret af Magistraten den I l t e Juli 1817 s a a ly d e n d e : »D e n n e Protocol, der bestaar af 287 Blade, autoriseres til at deri indføres, hvad der v ed Spekhøkernes Forsam* linger forhandles. Kiøbenhavns Raadstue, den 11. Juli 1817. F. Lange. Voltelin . R a sm u s Lange. Hamm e r ich . S. Mü ller. M u n d t. Ordet Spekhøker er her brugt for første Gang. I Andra* g endet til Magistraten bruges Benævnelsen Høkere, men som man vil se, har Magistraten forandret det. T il at tiltræde Høk ern es Forhandlinger valgte Magistraten medunderskrevne S. Müller, der var Justitsraad o g Raadmand. »Aar 1817, den 17de Juli blev efter foregaaende Bekendt* gørelse i Aviserne o g desuden skete T ilsig else ho ld t Samling paa Raad* o g D om h u s e t af samtlige Spekhøkere her i Staden under Forsæde af Justitsraad o g Raadmand Muller paa Magi* stratens Vegne, samt Formændene for Spekhøkerne J. P. Sø eborg o g L. Christensen. For Forsamlingen blev op læst den Formændene for Magi* straten under 13de Juny sidstleden tilhænd ekomn e Skrivelse, hvo rv ed Valget paa dem som Formænd var approberet«.

13 Saaledes b e gynder Pagina 1 i den autoriserede P ro toko l : »Formanden androg dernæst paa N ø d v e n d ig h e d e n af: 1) at der antages en Person, der kund e gaa til H aand e ved det Skriveri, der maatte forefalde o g at et Bud antoges«. Lønnen for Skriveren formente Formændene burde være 300 Rbdlr. N a v n e Værdi om Aaret, o g for Budet 200 Rbdlr. N a v n e Værdi. D e t ser jo, naar man gaar 100 Aar tilbage i T b den, ud som en meget stor Løn, men det var det i k k e ; idet N a v n e Værdien, som nævnes, ikke var den virkelige Værdi paa Sedlerne, der efter den lange Krig, hvor N o r g e jo gik tabt ikke stod synderlig højt i Kurs. 2) »T il at a fho ld e disse U d g iv te r o g de som Formændene allerede have maattet bestride til Protocollen s Anskaf* felse m. v., maa af enhver Spekhøker betales aarlig 4 Rbdlr. N . V., hvoraf den halve D e e l eller 2 Rbdlr. N . V. betalesstrax. — Siden efter betales hver 1ste January o g 1ste Ju ly ligeledes 2 Rbdlr. N . V .« løv rig t henstilte Formændene »om det ikke for at undgaa den T id sp ild e som det vilde foraarsage, naar samtlige Spekhøkere hver G an g sku lde møde, naar no g et deres Næ ring svej angaaende var at forhandle, maatte anses for rigtigt, at der af Forsamlingen blev udnævn t 6 Repræsentanter, der med Formændene kund e vedtage det i saa H e n s e end e fornødne, hvo rmed samtlige Spek* høkere da sku lde være tilfreds«. Som man heraf vil se, havde den en evæ ld ige Regeringsform ogsaa i det smaa sine T ilhængere o g det endda til Gavn s, idet alleForslag, selv detsidste, blev en stemm ig vedtaget, o g der gik mange mange Aar før en Lovparagraf, der be gynd te saa* l e d e s : »Generalforsamlingen har den øverste M y n d ig h e d « saa Lyset. H vo rmang e Høk ere, der var m ød t v ed det første M ø d e i den af Magistraten anerkendte Forsamling opg ives ikke, men man har en ret g o d Rettesnor i Valget af Skriveren. D e r var

14 opstillet 3 Ansøgere, navn lig Rodemester Sibbern, Fu ldmæg tig M u n c k i Brandkontoret o g Kop ist M ø lle r i Raadstuens 2det Sekretariat. D er afgaves h e nh o ld sv is 17 Stemmer, 1 Stemme o g 227 Stemmer, ialt 245 Stemmer, o g da ganske sikkert saa g o d t som alle Høk ere i Staden har givet M ø d e o g vel ogsaa stemt, er dette temmelig sikkert nær ved det Antal Høk ere H o v ed s tad en havde for 100 Aar siden. D e n første Bestyrelse eller Repræsentantskab bestod af fø lgend e Høk ere: 1ste Formand J . P. Sø e b o r g , 2den Formand L. Ch ristensen . Repræsentanter : J ø r g e n Poulsen, Hj. af Ro senbor ggad e o g T o rn ebu skegad e 254. Poul M o r ten sen , Hj. af Vandkun sten o g Raadhusstræde. P e d e r Be ckmann , St. Kongen sgade 70. Steffen H o r n b e c k , Hj. af Lille Gr ønne gad e 277. D ette første M ø d e sluttede med at Formændene meddelte hvad Magistraten over for dem »har gjort til Pligt, nem lig at paase Spekhøkernes Tarv«, o g bad enhver melde, hvis de op= dagede »N o g e n , der drev Handel med Spekhøkervarer uden at være dertil berettiget«. M e d H e n s y n til, at en Skriver var det første, der b lev an= m od e t om o g stemt om, fremgaar det klart af de fø lgend e Mø* der, at det var haardt tiltrængt, da Skriveundervisningen i alt Fald blandt A lm u e n den G ang har staaet paa et saare lavt Standpunkt. Mang e af Bestyrelsens Med lemme r har næppe kunnet skrive deres N a v n , da der ofte ved Underskrift i Protokollen under N a v n e t staar anført »med ført Pen« eller »paaholden Pen«. Mød ern es Antal var kun faa, et Par om Aaret, og de hold# tes i Reglen paa Raad* o g D om h u s e t o g altid i Overværelse af J e n s W is s in g , Farvergade 131. J e n s J en sen , Hj. af Sophiegaden .

15 den valgte Magistrats Emb ed smand, som medunderskrev Pro* tokollen. H v e r t Halvaar mød te Formænd ene med Regnskabet o g Ka ssebeho ldn ingen , som blev gennemgaaet af Repræsentant terne og rigtig befundet, hvorpaa Kvittering meddeltes Fort mændene. Betalingsevnen blandt H øk ern e maa have været meget ringe i de slette Tider, idet der allerede Aaret efter Corporationen s T ilb live lse var ikke mindre end 49 i Restance med Kontingen= gets Betaling, og der føres i hvert M ø d e en D e b a t om hvad der skal gøres ved disse Restanter, der d o g altid ender med at se T id en an, da der maa antages, at være g o d Vilje til Stede, men Evnen mangler. D e n n e Sk ikkelighed ho ld t sig i mange Aar, lige til September 1828, hvor det besluttedes at lade en D e l Restancer inddrive ad Rettens Vej. I Februar 1818 har der været en Kontravers mellem Hø* kerne o g Øltapperne, der ved en Raadstue Plakat af 18de Fe* bruar, grundet paa allerhøjeste Reskript af I l t e f. Maaned , fik Lov at forhandle Varer, som har været dem »tilsagt«, men som efterhaanden som »Ø ltapperne dør eller ophæver Handelen , maa tilfalde Spekhøkerne«. Hv ad Striden har drejet sig om er ikke anført i Forhånd* lings Protokollen, o g fremgaar heller ikke af den Plakat, der bærer ovenstaaende Dato. Paa dette o g lignende Punkter er Pro toko llen mærkværdig lidt op ly sende, men den A fgørelse, der er truffen, er jo faldet ud til Høk ernes Gun st, men paa en me* get sa lomon isk lempelig Maade for Øltapperne. I Foraaret 1818 d ød e 2den Formand, L. Christensen o g i hans Sted valgtes Repræsentant Pou l Mo rten sen med 121 Stem* mer af den tilsagte Forsamling Spekhøkere o g Jens Andersen Abildgaard valgtes til Repræsentant. Valgene indstilledes derpaa til Magistratens App roba tion for at opnaa G y ld ig h e d , da intet Valg maatte foretages uden en saadan Indstilling. Paa et M ø d e den 4de A u g u s t 1818, oplystes det at Corpo* rationen ejede 1078 Rbdlr. 4 Mk . o g 4 Sk. i N a v n e Værdi, o g her

16 paa dette M ø d e v ed tog e s det, for en Sum af 625 Rbdlr. N a v n e Værdi, at k øb e i R igsbanken en Ob lig a tion paa 500 Rbdlr. i Sø lv til 4 °/o Rente. D e n n e Ob liga tion , Corporationen s første, var ud stedt af D irek tion en for Brandforsikringen, den 10de Marts 1798 for 500 Rbdlr. o g omskreven den 1ste Juli 1813 til 500 Rbdlr. Sø lv Værdi. R igsbankens Sedler maa nu ogsaa have faaet en bedre Værdi, idet Skriverens o g Budets Løn omtales som for høje, men de faar d o g Lov at be ho ld e den samme Løn i Rigsbanksedler, »og da intet videre for denne Sinde var at foretage, blev Samlingen hævet«. I Februar 1819 køb tes 1 Na tion a lb ank Ob liga tion paa 400 Rbdlr. o g Kon tingen tet forhøjedes til 3 Rbdlr. i Sedler. D e n 17de Juni s. A . nedlagde J. P. Sø eb o rg sit Mandat som 1ste Formand o g med 40 Stemmer valgtes Jørgen Pou lsen i hans Sted under Forud sæ tn ing af App roba tion . D e t vil heraf ses, hvor stærkt Stemmeantallet er gaaet tilbage i det Par Aar Corpora* tionen har bestaaet, o g dette kund e tyde paa at H øk ern e ikke omfattede deres nye O rdn in g med tilstrækkelig Interesse o g Sam* menho ld . V ed et M ø d e i 1820 den 29de Januar, op ly stes det at der ikke var 900 Rdlr. i Ob ligationer, men kun 800 Rdlr., det var en Skrivefejl fra 1817. Paa dette M ø d e optraadte Cor* porationen for første G an g som h jæ lpende Institution, idet et Laan paa 100 Rdlr. i Sedler m od g o d Kau tion b e vilg ed es til et Med lem . Corporationen s Indtægter blev mindre o g mindre, o g i 1821 foreslaas at nedsætte Laugsskriverens o g Budets Løn, men det udsattes d o g atter noget. Man vil her bemærke, at Benævnelsen Laug har været benyttet, i det H e le taget synes der baade fra Magistratens o g Høk ern es Side ikke ved Oprettelsen i 1817 o g senere hen, at være taget N o tits af at g iv e »Sam lingen« et lovfæstet N a vn . Paa et M ø d e den 13de D e cemb er 1821 beslut* tedes det, at nedsætte Laugsskriverens Løn til 200 Rdlr. Sedler o g Budets Løn til 100 Rdlr., men langt vigtigere end denne Hand ling ,

17 der kun fortæller om en beklagelig T ilbag egang i Corporationen, er en Beslutning, der i Grunden er den første af Betydn ing fra Høk ern es Side, der vidner om, at Standsinteresser be gynd er at træde i Forgrunden, om g ennem Magistraten at indgaa til Han s Majestæt Kong en med A n s ø g n in g om »at Plakaten af 22de Ja* nuar 1808 maatte vo rde hævet, forsaavidt Landboerne derefter ere tilladte paa Ax elto rv en e her i Staden at fa ldholde fersk o g saltet Flæsk i smaa Partier, hvorho s man tillige vild e anholde om, at den for hen gæ ld end e Ind skrænkning i H en s e end e til U d s a lg af Smør paa Torv en e igen maatte træde i Kraft«. Ved et Formandsvalg den 20de D ecemb er 1821, (Ju le Travlheden generede ikke den G a n g ) afgaves 100 Stemmer, der vel tør tages som et Te gn paa, at en livligere V irk somhed fra Formændenes Side allerede her har givet sig et g o d t Ud slag. I 1824 anlagde H øk ern e Sag m od O ldermanden for Slagter* Lauget o g vandt denne. Sagen drejede sig om Salg af fersk Flæsk. D e n 22de Ok tob e r 1825 afho ld tes et M ø d e , hvor der skulde tages Bestemmelse om Budet Søeborg s Forblivelse i sin Stilling, en D e l af Interessenterne i Corporationen havde i Stedet for at g ive M ø d e , ind sendt skriftlig Stemme, men herimod protesterede Pluraliteten o g Raadmand Mø ller hæved e derpaa M ø d e t for at indhente Magistratens Stilling hertil. Magistraten har næppe aner* kend t den pr. Brev sendte Stemmeafgivn ing; thi 4de September 1827, altsaa længe efter, stemtes der om o g Budet b e h o ld t Pladsen. D e n 24de April 1826 lod O ld ermanden for Brændevins* brænder?Lauget v ed Hø jesteret udtage Stævn ing m od Høkern e Christensen o g Jensen for Brændevinssalg. H øk ern e havde vun* det Sagen ved en Politiretsdom den 21de Decemb er 1825. D e t beslu ttedes at tage m od Sagen o g Højesteretsadvocat, Conferents* raad Schønh eyder sku lde føre Sagen for Høkerne.

18 Brændevin sbrænderne maa d o g være komm en paa bedre Tanker, thi den 5te D ecemb er s. A . tilbyder de at lade Sagen falde, hvis Høk e rn e vil betale Hø jesteretsadvocaten s Udg ifter, det vil Formænd ene o g Repræsentantskabet ikke, men vil over* lade dette til Brændevin sbrænderne; vil disse ikke, maa Sagen gaa sin Gang. D e t kom den ogsaa til o g vandtes af Høk ern e, der kend tes berettiget til Brændevin s Salg. »Politirettens D o m bør ved M ag t at stande«. Samme Aar havde en Spekhøker, Johan Ludv ig Thoma s Schou, vundet Ret til H and e l fra aaben Bod , men ansøgte Magi* straten om Ud sæ ttelse. D e n n e b e villig ed es i en Skrivelse af 23de A u g u st, m od at han aabnede Bod enPaaske Flyttedag 1829 o g v edb lev med at contribueretil Corpora tionen o g de ltog i alt andet den v edkomm end e. Heraf fremgaar klart, at det den G ang var T v an g for enhver Spekhøker at være Interessent af Corpo* rationen o g at der paa dette Punkt ho ld tes streng Justits. Samme Aar sattes Kon ting en tet ned til 3 Mark halvaarlig, da Kassens Forfatning atter tillod det, d o g regnedes N ed sæ tte ls en først fra 1ste Januar 1827. Saavidt det kan ses af de gamle Forhandlinger, er det be* stemt fra dette Aar, aarlig at ud send e M ed lem s Liste, o g deri »in Extenso«, at lade aftrykke det aarlige Regnskab, om det er sket vides ikke, da der ikke i de herværende Ark iver eller det kgl. B ib lio thek findes nog le Tryksager fra hine fjerne Aar, der er udg ivn e af Corporationen. I A u g u s t 1827 ind løber der en Skrivelse til Formændene fra Raadstuens 2det Sekretariat med Medd e le lse om, at Smed esv end Johan Christopher Johnsen, igennem det kgl. Admiralitets* o g Commisariats Co lleg ium , har faaet T illadelse til fra 1ste Januar, at handle i N y b o d e r med Smør o g Flæsk i 3 Aar. Naa r undtages Laan til Interessenter mod g o d Kaution, har Corporationen indtil U d e Ok tob e r 1829 ikke ydet nog et Bidrag i v elæd ig t Ø jemed, men paa et M ø d e , samme D a to , blev det bestemt at yde et saadant til »Caroline Stiftelsen«, v istnok det

19 nuværende Enkedronn ing Caroline Ama lies A s y l i Rigensgade. Bidraget bestod i 3 Ob liga tioner paa tilsammen 400 Rdlr. Sølv, et i Forho ld til den ringe B e h o ldn in g meget stort Beløb . D e t fremgaar ikke af Pro toko llen , hvad G runden har været til denne første m ilde Hand lin g , o g v ed Kvitteringens A flevering, for at Stiftelsen har mod taget Be løb et i Februar 1830, findes heller ikke et Ord derom. D e n 1ste Juli 1831, b lev Corporationen s første Skriver, Mø lle r opsagt, o g i hans Sted valgtes Prokurator Knud sen med en aarlig Løn af 200 Rdlr. Sedler. I 1832 indkom fra en Enke den første Begæring til Corpo* rationen om en Understø ttelse. » D e M ø d e n d e v ed tog e, at denne Begæring sku lde cirkulere iblandt Corporationen s Med lemmer, for at enhver af dem kund e bidrage, hvad han fandt passende«. Som man vil se, var det en bekvem o g ret fiffig Maade, at skærme Ka ssebeho ldn ing en paa. D e n 2den Februar 1833 overværes M ø d e t af Magistrats Med lem , Justitsraad o g Raadmand Dah l, o g de fø lgend e Mød er af Justitsraad o g Raadmand Riis Low sen o g den Raadmand S. Møller, som har overværet alle Mød e r lige fra Stiftelsen, synes hermed ude af Sagaen. Ved den nye Justitsraads Tiltrædelse, blev det atter indskærpet Repræsentanterne, at være Formændene behjæ lpelige med Opdag else af Indgreb i Corporationen s Rettig* heder, o g der blev taget mere haardt fat paa Restanterne, men med et ret sørgeligt Resultat, som taler højt om H øk ern es slette pekuniære Stilling i Trediverne, af 59 Restancer var 45 ikke til at inddrive, end skøn t flere kun skyldte 3 Mark, men som der staar, »enten ere de d ød e i A rm od eller notorisk uformuende til at betale«. D e n 3die Februar 1835 indkom A nm o d n in g om, at lade et Cirkulære gaa om mellem Med lemmerne, angaaende Oprettelsen af en EnkeiUnderstø ttelsesiKa sse, det v ed toges at lade det cir= kulere, o g til April var der tegnet en D e l Bidrag, hvorfor der den I l t e samme Maaned blev a fho ld t en Generalforsamling for

20 at tage Beslu tn ing i Sagen, men »da Forsam lingen ikke for T id en kund e forenes om at tage Bestemmelse i denne An led n in g , saa blev denne Sag udsat indtil videre«. Repræsentanterne, der nu i 18 Aar, 2 Gan g e om Aaret, havde vedtaget Fo rmændenes Regnskab, uden at have set det før ved selve M ød e t, forlanger paa denne Generalforsam ling at have det nog le T imer til Eftersyn inden M ød e t. Selvstændig# hed sfø lelsen synes nu saa smaat at vaagne. Repræsentanterne fik paa et senere M ø d e at vide, at de kund e se Regnskabet i no g en T id ho s 1ste Formand. Paa en Generalforsamling den 22de September 1836 blev det foreslaaet at Formanden sku lde have Løn, o g ved Op tæ lling af Stemmerne viste det sig, at 80 havde stemt derfor o g 32 for at »han sku lde tjene uden Løn«. Formanden H . La rsen skulde have 125 Rdlr. aarlig, men samtidig søgte Formanden den le# dige Plads som Bud for Corporationen , saa han i alt fik 250 Rdlr. om Aaret, o g han fik den mærkelig nok. Paa en General= forsamling, den 27de A u g u s t 1840, blev det vedtaget at Larsen maatte tjene et Aar til som Formand o g Bud, men at der paa »disse to Stillinger aldrig mere maatte forenes«. Samtidig ned# sattes hans Løn til 200 Rdlr. Efter at Corporationen havde bestaaet i 20 Aar, ejede den 167 Rdlr. 4 Mk . 13 Sk. i Kontanter, 700 Rdlr. i Ob liga tioner o g 235 Rdlr. til Rest paa private Laane#Obligationer foruden 24 gamle og 38 nye Restancer. D e t har ø jen syn lig været meget trange Aar, den svundne Snes, o g en Bedring lader endnu længe vente paa sig. Flvilke mærkelige Forhold, der herskede i disse Tider, fremgaar af et M ø d e , hvor 4 fattige H øk ere o g Høker# enker søger om Hjæ lp , de to første »v ed toges det at lade gaa i Forening om til Med lemmerne, de to andre fandtes ikke at kunne k omm e i Betragtning«, med andre Ord, de fik ikke Lov til at gaa Tiggergangen. D e n 6te A u g u s t blev ved Køb enhavn s Politiret en Urte# kræmmer Schæffer dømt, fordi han havde gjort Indgreb i Cor#

21 porationens Rettigheder ved at sæ lge Salt o g Sild. En Urte* kræmmer B o y e blev døm t for Salg af Ost, der var dansk, men fa= brikeret for at lign e H o llan d s k Ost, som man vil se, virkede d o g en G an g imellem de gentagne Paabud til Repræsentanterne xom at varetage Corpora tionen s Interesser«. I Aaret 1838 afløstes Raadmand Riis Low sen af Raadmand Driefer som Magistratens Repræsentant v ed Høk ern es Møder. 1840 gaar der et stærkt Svind i den i Forvejen lille Ob liga tion s Beho ldn in g, da der maatte føres Højesteretssag m od Lysestø* berne »betræffende Salg af Lys i Stykketal«. Høk e rn e vandt Sagen, men Højesterets Ad vo ca ten , Etatsraad Sporon fik 500 Rdlr. for at føre den, et vistnok efter den T id s Fordringer, meg et stort Honorar. I det H e le taget synes Sagsanlæg mellem Corpora tionen og o g de forskellige Laug, at ligge stærkt i Luften paa de T ider omkring 1840; thi paa en Generalforsamling b lev det b em ym d iget Formændene, efter at der efter den store Aareladning til A dv o c a t Sporon, var kommen 229 Rdlr. 2 Mk . 2 Sk. i Kassen, at k øb e kong elig e Ob liga tioner for 200 Rdlr., men de blev ikke købte, da der igen skulde engageres en ¿ \dvo ca t for at tage sig af Urtekræmmerne, der so lgte Pølse etc. o g som havde appe* leret deres tabte Sag til Højesteret. O g samtidig vilde M e b og Grynhandlerlauget ogsaa have fat i Formænd o g Repræsentanter angaaende nog le Sager, som Co rporationen imidlertid mente ikke v edk om denne. D e t udartede, et Aars T id senere, til en Retssag. D e t drejede sig om Hand el med Kartoffelmel og.fø rtes igennem lige til Højesteret. D e n vandtes af Høk ern e, men kostede atter en synd ig F lob en Penge. Højesterets Ad v o c a t Buntzen førte Sagen for Høkerne. Endelig trak det op til en Sag m od nog le afskedigede Folk af Staldetaten, der drev Hø* kerhandel. D e t saå saa sort ud for den magre Kasse, at det besluttedes at inddrage det hidtil givn e Ny taar til Torvemesteren, Magi* stratsbudet og Betjentene. D er b lev her ogsaa behand let en Sag

22 om Skriverens Løn, han forlangte bestemt 200 Rdlr. ellers vilde han ikke mod tage Valg. H a n valgtes, o g da dette var sket, satte han meget generøs selv sin Løn ned til 150 Rdlr., han antoges derpaa som »virkelig Skriver«. D e haarde Hjerter, der 1840 o phæ v e d e Nytaarsgratialerne, smeltede allerede i 1841, da det v e d to g e s »undtagelsesvis« at g ive 4 Rdlr. i D u s ø r til Magistratsbudet o g to Politibetjente, der besørged e Tilsigelserne til A lød er i det Kvarter, hvor den fungerende Formand bor. Torvemesteren fik ikke noget, men i 1843 tilstaas der ogsaa ham en Ga v e paa 5 Rdlr. »for adskillig Tjeneste han viser Corporationen o g dens Med lemme r ved Nyt* aarstid«. 10 Aar senere hæves denne Bestemmelse med Tilføj* else, at han »heller ikke senere skal have n o g en Nytaarsgave«. I 1845 bliver der tillagt 2den Formand en aarlig Løn af 50 Rdlr. o g det synes, at den første 2den Formand med denne svim lende Gag e har været Justitsraad, Raadmand Driefer, idet Forhand= lings P ro toko llen for M ød e t, To rsd ag den 8de A u g u s t 1844 ind eho lder fø lgend e Pasus: » D e t v ed tog e s derefter en stemm ig, efter Forespørgsel af Hr. Justitsraad Driefer o g med Hr. W ib e s Indvilligelse (han var første Formand), at denne indtræder som anden Formand, hvorfor det med lige En stemm igh ed v ed tog es, at anden Formand herefter sku lde opp ebære 50 Rdlr. aarlig som Erstatning for de Udg ifter o g U lejligh eder som hans Stilling, som Formand med* fører«. H an s Underskrift som 2den Formand findes ikke ved no g en Forhandling, men han er v edb liv end e til Stede som den høje Magistrats T ilsyn smand . D e t synes at den entrepenente 1ste Formand, der ogsaa ud fy ld te Budets Plads, her har fundet sig en Efterligner i mindre Stil, men nok saa bemærkelsesværdig. A lle Mød er , der a fho ld tes af Corporationen, indledes altid med »den høje Magistrats Samtykke«. I A u g u s t 1847 afløses Justits* raad Driefer af Raadmand, Overauditør Landsoverrets*Assessor H o lm .

23 M e d 1848 træder vi nu ind i 3 Aars Krigen o g denne gav An ledn ing til Indkaldelse af en Generalforsam ling, hvor der mød te 79 Med lemmer, der efter Op fo rd ring tegn ede sig for Bidrag. D e r tegnedes 367 Rdlr., der stilledes til Krigsminister riets D isp o s itio n , o g Lister til dem, der ikke var mødte, ud* sendtes for at g iv e disse Lejlighed til at deltage i denne patrio# tiske Hand ling , der indkom ialt 990 Rdlr., et ganske g o d t Rer sultat, naar de elend ige T ider tages i Betragtning. Paa et M ø d e , I l t e A u g u s t 1848, opfordredes de T ilstedeværend e til endnu at tegne sig for 10 Rdlr., hvad der skete, o g den runde Sum af 1000 Rdlr. indbetaltes til Krigsministeriet. M e d e n s H øk ern e altid havde været he ld ig e med de Rets= sager, der havde verseret, synes 1848 at bringe et Omslag, idet 2 af 3 Sager m od Urtekræmmerne tabtes, o g det b lev paa en Generalforsamling en stemm ig vedtaget, at appelere disse til Højesteret, den svagt opb lomstrende Ka sseb eho ldn in g trues nu atter af en generende Svind sot, men det synes paa de Tider, hvert Øjeblik, at have været nø d v end ig t at ty til D om s t o le n e for at faa afgjort, hvad hver Stand eller Laug er berettiget til at handle med. Bestemmelserne herom maa have været meget uklare. D iss e evindelige store Ud g ifte r som Retssagerne forvoldte, gik som det ofte gaar ud over de U s k y ld ig e , nem lig Corporationen s Trængende, næsten hvert M ø d e bragte A fslag paa An s ø g n in g e r om H jæ lp , o g nu lukkedes der ganske af for saadan, mu lig kund e der ydes lidt H jæ lp af H ø k e r Larsens Enkes Legat, som n etop i disse D a g e vilde tilfalde Corporationen. I 1849 gik det ikke bedre. D er beslu ttedes Højesteretsappel i en tabt Sag om dansk O s t mod Urtekræmmer Hørring, o g o g endelig m od M e b o g Grynhandler Corpo ra tionen , der havde faaet flere H øk ere døm t for Hand el med Mel, »uagtet Hø* kerne formentligen ere berettigede til denne H an d e l o g saadan Rettighed for dem ogsaa er b levet anerkendt ved forskellige Politiretsdomme«. D e t indstilledes at appelere Sagerne for Cor# porationens Regning til Højesteret, »idet det derhos bemynd iges

24 Formænd ene om de dertil maatte have A n le d n in g at stevne de Assessorer, som har døm t i de paagæ ldende Sager, til at stande til Rette for deres D omm e « . D e t synes efter dette, næsten som om Krigstilstanden har indvirket stærkt paa de ellers saa g o dm o d ig e Fiøkere. D e t er ikke saa lige til at afgøre, men sikkert er det, at de sidste 2 Aars Forhandlinger, o g de derpaa fø lgend e, bærer Præg af langt mere Selvfølelse o g person lig M y n d ig h e d end alt, hvad der er foregaaet tidligere. Ordene, den »høje Magistrat«, er nu b ievne til »Magistraten«, o g flere M ø d e r a fho lde s nu uden dens Sam* tykke, skøn t Magistratens T illadelse dertil holder sig en T id endnu. Høk ern es mere bestemte Op træd en k om ogsaa i dette, 3 Aars Krigens sidste Aar, til at virke paa fø lgend e Maade. En H øk er, Christen Han sen, var b levet valgt paa et foregaaende M ø d e til 2den Formand, han indgav derpaa A n s ø g n in g om Fritagelse for dette H v e r v o g herpaa svaredes der ham saaledes : » D e M ø d e n d e tilkendegiver i den An ledn ing , at ligesom de ikke kund e anse C. Han sen berettiget til at afslaa den ham til* lagte Bestilling som Formand v ed Corporationen , saaledes fandt de ikke A n le d n in g til at fritage ham derfor, da de ansaa ham for skikket dertil, o g da det for Princippets Skyld var utilraade* ligt at fritage et M ed lem af Corpo ra tionen for et saadant Om b ud , b lo t fordi han ikke havde Lyst dertil«. T iderne skifter, før var det En evæ ld en fra oven, nu synes En evæ ld en fra neden at begynde. Bemeld te C. Han sen skrev saa til Magistraten med Anmod* n ing om, at lade ham slippe for Valget, o g Magistraten føjede ham. I Løbet af 1851 begynd te Hø jesteretsdommene at falde i Mel* o g Grynsagerne, de gik H øk ern e imod , men det beslutte* des paa ny at indkaminere en Sag om Byg* o g Havregryn da det formentes, at H øk ern e havde Ret til at handle med disse Sorter. I Sparekassen er der nu kun 261 Rdlr. o g desuden kun 200 Rdlr. i kgl. Ob ligationer, og det var den G an g dyrt at

25 kæmp e for sin formentlige Ret, saa man kan forstaa, at Høk ern e maa have været meget sejrssikre, naar de med saa smaa Be løb i Kassen, turde v o v e Forsøget. D e n 5te A u g . 1853 be v ilg edes 100 Rdlr. til Centralkommiteen i A n le d n in g af Kolera Ep idem ien i Køb enhavn . D e n frygtelige Epidemi, der denne Sommer hærgede H o v ed s tad en , s topp ed e op for alle M ø d e r (dette var det eneste, der blev a fh o ld t ) o g derved kom Formændene o g Repræsentanterne til at fungere længere end den T id , de var valgte paa. Ep idem ien gav da A n le d n in g til, at disse Va lg om lagdes til at gæ ld e for Kalender* aaret, i Stedet for tidligere fra 1ste Juli, o g en aarlig General* forsamling fastsattes da til Januar Maaned. I 1856 anlægger Restauratørerne Sag m od en D e l Høk ere, fordi de forhandler kog t Skinke, Ru llepø lse etc., saafremt disse Sager tabes ved Kriminal* og Politiretten gives der Formændene Bemynd ig else til A p p e l til Højesteret, men denne blev ikke nød v end ig . For 1856 V edkomm end e, findes endelig en paalidelig Op* ly sn ing om Corporationen s Med lemstal, det var 513, hvoraf d o g kun 499 havde betalt deres Kon tingen t, o g i dette Aar ophører Magistratens T ilsyn shavende, at g iv e M ø d e ved alle Møder, o g A fgø relsen paa M ød ern e lægges nu alene i de frie Høk eres Hænder, undtagen naar M ød ern e a fho ld e s paa Raad* o g D om h u s e t, hvor en T ilsyn smand da er til Stede. Som Skriver antoges Juristen, Fu ldmæg tig H . J . T o r p , der mange Aar efter som Prokurator kom til at spille en stor raadgivende Rolle in* den for Corporationen o g Stifteiserne. Endelig syntes der i 1856 at vaagne en Følelse ho s Høk ern e af, at Indenrigsministeriet maa gøre nog et for en Omo rdn in g af de gamle foræ ldede o g upraktiske Næ rin g sfo rho ld o g det overdroges Skriveren, at udfærdige en Indstilling derom til Mi* nisteriet, o g paa et M ø d e , den 29de December, oplystes det at Skrivelsen er ind sendt underskreven af begg e Formændene, J . Chr. B enn ed sen o g R . N ie ls e n , men der anføres ikke et Ord

26 om, hvad der stod i Skrivelsen. Aaret efter anmoder flere Laug o g Haandværkere Corpora tionen 0111 at gaa m od et Forslag til Næ r in g s lo v en , der er udarbejdet af Overretsassessor O. Mu lle r o g som agtes ind send t til R igsdagen , o g Høk e rn e gaar med til at anmod e om Ud sæ ttelse med Ind sendelsen . I Aaret 1857 forhøjedes Skriverens o g Budets Løn i An* ledn ing af, at de har lov e t ogsaa at gøre T jeneste v ed Høker* stiftelsen, det er første G a n g den nævn es i Corporationen s au* toriserede Pro toko l, skøn t Planen til Stiftelsen er lagt allerede

i 1846, hvilket vil blive omtalt i et særligt A fsn it. I de 2 å 3 sidste Aar er man komm en ind paa at g iv e 20 Rdlr. i Kon firmation sudstyr til vær* d ige Træng end e, d o g kun paa den Betingelse at 1ste Formand paasaa, at de virkelig køb te Ud s ty r for Pen* g en e » o g intet andet«. Pengekriseaaret synes ikke at have berørt H øk ern e ret meget. Medlems* antallet er det samme o g Restancerne er snarere mindre, men der tages saa v id t man kan se, nu med haardere Haand paa disse, o g ho s en stakkels

A. P. HENRICHSEN.

Urtekræmmer, der i en af Retssagerne er døm t til at betale Corpora tionen Sagens Omko stn ing er, 24 Rdlr. o g 4 Skilling, gøres der U dp an tn in g , der gav det triste Resultat, at Corpora* tionen kun fik 2 Mark og 4 Skilling, »som b lev afskrevet paa Gæ ld e n o g ført til Indtægt«. D e n 14de Januar 1858 er for saa v id t en Mærk edag i Cor* porationen o g i den af denne udgaaede Høk erfo ren ing s Historie. Som her for første G an g valgtes til Repræsentant en Mand , der kom til at spille en b e tyd elig Rolle blandt Høkerne, nem* lig A . P. H e n rich sen , Borgergade 109, senere Ø stergade 16. A llerede i September 1858 fortryder Corporationen de flotte

27 Gager. 1ste Formand nedsattes med 50 Rdlr. til 100 Rdlr. aarlig, 2den Formand faar ing en ting o g Skriveren o g Bud e t det halve af deres tidligere Løn n em lig 100 Rdlr. om Aaret fra 1ste Ja= nuar 1859. Formanden, Skriveren o g Bude t vare nærværende o g er* klærede sig tilfredse, hvorfo r de fik Lov til v edb liv en d e at funktionere. Som Grund til den store N ed sæ tte ls e anføres, at flere M ed lemme r har udmeld t sig af Corporationen , o g at denne paa Grund af den ny e Næ r in g s lo v ikke kan vente stor T ilgang af Med lemmer. T van gen til at være M e d lem af Corporationen , naar man havde HøkersBorgerskab, var bortfalden. D e n Tanke, at Fløkerstiftelsen, som nærmest var ble ven til V irkelighed paa ugentlige o g mere private M ø d e r inden for Corporationen sku lde ind lemmes i denne, fremsattes første G ang den 13de Januar 1859 af flere Med lemmer. Skrivelsen oplæstes, men den G a n g blev ellers intet foretaget. D e n 10de Maj i 1859 a fho ld tes der en ekstraordinær Ge* neralforsamling i Lille Kon g en sgade Nr. 85, i A n le d n in g af Næ r in g s lo v en s T ilblivelse. Er der noget, der har kunn et sætte de forskellige Laugs Sind i Bevægelse, maa det sikkert have været den ny Næ r in g s lo v . Skrivelser fra o g til Magistrat, Borgerrepræsentation o g Ministeriet veksles i en U en d e ligh e d , o g det ene Laug søger at bjerge til sig fra de andre, det mest mulige, o g paa det Punkt har de g o d e H øk ere i hine gamle Dag e, med deres halvt naive T id saand , ikke nægtet sig noget. Man høre blot, hvad de øn skede at handle med, foruden de reelle indenland ske Varer, der en G an g hører til Faget. D e t var nærmest Urtekræmmerne det skulde gaa ud over, idet H øk ern e krævede Ret til at handle med Kaffe, The, Sukker, Tob ak , Ci= garer, Cikorie, Løvetand, Peber, A llehaande, Ingefær, Stivelse, Sæbe, Soda, Svedsker, Rosiner, Kanel, Risengryn, Rismel, Sago* gryn, Sagomel, Citroner, Chok o lad e , Rom, Genever, Ekstrakt, Edd ike o g Sirup. Rettigheden hertil krævedes for en lign ende Betaling som den Urtekræmmerne den G ang gav for et Høkerborgerskab,

28 som de altsaa maa have været i Stand til at faa, for at føre lov lig H a n d e l med f. Eks. Ost, Pølser, Sild etc. Corporationen s Stilling er b levet mere o g mere svækket, o g kun 1 Aar efter den n y lig omtalte N e d sæ tte ls e i Lønning* erne, reduceredes de igen, saa 1ste Formand faar 50 Rdlr. aarlig, 2d en Formand ingenting, Skriveren o g Budet 50 Rdlr. hver, hvormed de atter erklærede sig tilfreds, » o g v e d to g Corporati? onen derpaa, at b e h o ld e dem«. Paa S temmeafgivn ingens Faatallighed, hyppigere Repræsen* tantskabsskifte, Formandsskifte, tiltagende Restancer o g Ansøg* ninger om H jæ lp kan man se, at det er Kamptider, der gennem* gaas, o g for første G a n g i Corpora tionen s Anna ler be gynd er U nd e r sku d i Regnskabet at tale sit mørke Sprog, der en d o g i et af Referaterne i Fo rhand ling spro toko llen om en Sag, der ved* tages, findes udtrykt saaledes »hvis Corpora tionen til den T id be* staar«. D e n U d e Januar 1862 valgtes H . H . K r o g til 1ste For* mand o g F. D . S c hm id t til Repræsentant. D e t var to Mænd , der gjorde g o d Fy ldest o g glimrende passede sammen, da den sidste ved sin store Ro afbalancerede den maaske lidt for iltre For* mand. A ltid lykkedes det ikke, o g under Brændevin s Sagerne, der nu atter k om frem o g hvor der sku lde paalægges Høk erne, som kun maatte sæ lge fra 7a Pæg l til 1 Po t Brændevin en Skat af 5 Rdlr. aarlig, gik Bølgerne højt, o g mange Forslag omtaltes, v ed tog es eller forkastedes, o g endte sluttelig med at Corporati* onen ved tog , at det »for dens Kasses Regn ing skal søges afgjort ved Hof* o g Statsretten om Magistraten er berettiget til, paa Kommun en s Ve gn e o g i Fø lg e Indenrigsministeriets Resulotion , at forlange forhøjet Brændevin safgift for Aarene 1862 o g 1863, samt muligen tillige for Aaret 1864 af de Høkere, der have vundet Borgerskab før Næ r in g s lo v e n af 29de D ecemb er 1857 udkom« . D e t overlod es Formændene at væ lge Sagførerne. V ed denne Generalforsamling, der viser en vis U fo rkn y th e d , maa jeg tilføje, at af de 6 Repræsentanter mød te kun de 2, et meget

29 sjæ lden t eller rettere enestaaende T ilfæ ld e. F. D . Schmidt var der ikke. Sagen m od Magistraten blev anlagt o g afvist af Retten, men affødte en ny Retssag mellem Corpo ra tionen o g Skriveren H . J . To rp, der havde varetaget Høk e rn e s Interesser, men nu efter at have faaet A fsk ed , maatte sag søge for sit Salær. Und e r 24de Juli 1863 v ed tog es Lovene for Begravelses* selskabet, der hermed var oprettet. I den paany antagne Corpora* tions Skrivers, H . J. Torp s Nærvæ relse udarbejdedes Lovene af D ’hrr. J . N . M on b e r g , R . J en sen , C. Larsen, H . H .

K r o g o g F. J en sen , der saaledes maa betragtes som Begravelsesselskabets Faddere. — A f dyg tig e Repræsen* tanter i de nærmeste Aar, som nu kommer, kan nævnes J . N . M on b e r g , Fr. J e n s e n o g den 19de Januar 1864 forekommer for første G an g som valgt til Revisor, A . A . G jød e s en , der under Om talen af Stiftelsen ofte med Anerkendelse vil bliv e nævnet. Krigsaarene 1863—64 er nu forbi, og medens Krigen 1848—50 afspejler sig i Høk ernes Forhandlinger o g viser deres Offervillighed i Form af

A. A. GJØDESEN.

Pengegaver, findes der ikke et eneste Ord i de to Aars proto* kollerede Møder, der lader én blot formode, at der var Krig i Danmark paa hin T id. D e n 12te Januar 1865 blev paa den aarlige Generalforsam* ling, for første Gang , indvalgt i Bestyrelsen en Mand , der ved udmærket Valg af Medarbejdere, b lev Føreren for den Bevæ* gelse, som førte til Sammen slu tningen af Corporation, Stik telse o g Begravelseskasse, nem lig P. C. Bunch, men Omtalen af ham er bedre paa Plads i Afsnittet om Stiftelsen, der helt havde hans Hjerte, o g i hvis Bestyrelse han allerede havde Sæde fra den 16de Januar 1861, sammen med A . P. Henrichsen o g A . A. Gjødesen.

30 D e dyg tige Mænd , der i Slu tningen af 1860 o g B e g y n d e b sen af 1870 vare traadte til, vare i Sandhed n ø d v e nd ig e for at ho ld e Liv i Corporationen som det en d o g en Ov er gan g tænktes paa at op lø se. V ed Generalforsamlingerne, hvor saa v ig tig e T in g som Bestyrelsesvalg fandt Sted, valgtes denne tidt med nog le og tyve Stemmer. Oprettelsen af Begravelseskassen havde givet lidt flere P eng e i Kassen o g i 1867, 50 Aar efter Oprettelsen, ejede Corpora tionen o g Begravelseskassen tilsammen 1100 Rdlr. i Ob ligationer, 300 Rdlr. i Sparekassen, 50 Rdlr. til Rest paa en Ob lig a tion o g 14 Rdlr. 1 Mk., o g 14 Sk. i Kontanter, ialt 1464 Rdlr., 1 Mk . o g 14 Sk., i Sandhed et meget magert Resultat. I Januar 1867 omdanned es Bestyrelsen igen efter nye Valg o g J . S choubo e, A d e lg a d e 49 blev 1ste Formand, medens L. H an s en , V immelskaftet 38 blev 2den Formand. D is s e to Formænd affattede o g omsend te, til en D e l Fiøkere udenfor Corporationen , et Cirkulære, hvis hasarderede Indho ld her g eng ives in e x t e n s o : (U d e n Aar o g D a to ). »Und e r te gn ed e Formænd for HøkeriCo rpo ra tion en ere b ievne anmod ede om at indkalde D em for Politiretten, fordi D e sælger Brændevin ud af Hu set, hvilket D e ifølge D eres Borgerbrev ikke har Ret til. I et Bestyrelsesmøde ere vi imidlertid b ievn e enige om, ikke at indkalde N o g e n , men derimod anmod e D em om at indtræde i Corporationen s Interessentskab o g tillige tegne D em som Bidragyder til Høkerstiftelsen. Indgaar D e herpaa vil D e slippe for Indkaldelse, i det mindste af den nuværende Bestyrelse, o g vi tro at kunne tilføje ogsaa af vore Efterfølgere i Bestyrelsen, thi hvad Gavn have vi af at skaffe dem af med 60 Rdlr., som Brændevinsrettigheden koster, foruden en aarlig A fg ift af 10 Rdlr., som paahviler Brændevin shandelen, medens D e nu kun betaler 5 Rdlr. D a vi antager at G runden til, at D e ikke tidligere har indmeld t D em i Selskabet ligger i Uk jend sk ab til sammes Love, tro vi at maatte gjøre D em bekjendt med Fø lg ende:

31 T il Co rporationen svarer Interessenten saa at sige Intet, idet det aarlige Con ting en t, 2 Rdlr., (s om opkræves med 1 Rdlr. halvaarlig) i sin T id kommer D em tilgod e, idet der ved D ø d s f a ld betales 20 Rdlr. til hvert Liig, Mand o g Kone, o g Enhver d o g gjerne ønsker at være i en Liigkasse. V ed Indtrædelse i Corpora tionen betales ifø lg e kgl. Reso lu tion , 5 Rdlr. til Høkerstiftelsen, C on ting en tet er 2 Rdl. om Aaret, men derved sikres baade D e o g Kon e i en høi A ld erd om , fri B o lig o g andre Goder, N o g e t , vi ikke ønske, D e skal komme til at trænge til. Vi bed e D em be, tænke at det er bedre at g ive end at tage, o g idet vi h en , vise til neden staaende Oversig t over Stiftelsen, vil D e see, hvilket G o d e Interessenterne stifte ved deres aarlige Bidrag. H v is D e nu foretrækker at ind træde i Høkercorpora , tionen o g tegne D em som Bidragyder til Stiftelsen, behage D e at tegne D em paa nærværende Brev, som v ed et eller to af Bestyrelsens M ed lemm e r vil blive afhen tet i Løbet af 8 D a g e , hvis D e ikke forinden har indm eld t D em hos En af Underskrevne.« J . Schouboe, L. H a n s e n , Adelgade 49. Vimmelskaftet 38. Formænd i Høkercorporationens Bestyrelse. Oversig ten over Stiftelsens V irk somhed er underskrevet af A . G jød e s en som Formand, o g udviser, at der i 1867 var bort* givet 22 Friboliger o g inclusive disse ydet en H jæ lp af 1711 Rdlr. o g 3 Mk. D a dette unæg telig meget besynderlige Ak tstykke kom til Magistratens Kundskab, fulgte der en skarp Skrivelse, hvor For= mændene fik at vide, at deres Pligt var at paatale U lov lig ligh ed er, i Stedet for at opmuntre dertil, o g samtid ig anmod edes Politid i, rektør, Etatsraad Crone, om at lade de to Formænd tiltale ved Politi, o g Kriminalretten. D e n n e Ret fandt ifølge opbevarede Skri, velser, Sagen ret alvorlig. H v a d dens A lvo rlighed angaar, har Cor, porationens samlede Bestyrelse nu ogsaa følt denne særlig stærkt,