Familieminder

34 —

-

I »HjemmeUs Julenummer 1911 skrev Moses Melchior:

MINDER FRA MIN BARNDOM OG UNGDOM. Saa langt som 80 Aar tilbage staar Hjemmet præget i min Erindring, og alt som jeg blev ældre, antog Erindringerne fa­ stere Form. Min Fader, Gerson Melchior, nød i sin betydelige Virksom­ hed som Kjøbmand fortjent Anseelse for sit Retsind og sin Libe­ ralitet. Min Moder, der blev Bedstemoder i en Alder af 36 Aar, var kun 15 Aar gammel, da hun ægtede min Fader, som fra sit første Ægteskab medbragte fire Børn, hvoraf det ældste alt var 13 Aar gammelt. Desuden var min Farfader optaget i Hjemmet, hvor min Moder plejede ham i hans lange Sygdom, som om hun havde været hans egen Datter. Det var altsaa store Opgaver, der mødte den unge Hustru lige fra Begyndelsen af Ægteskabet, men hun forstod at løse dem. Lad mig her gentage, hvad jeg tidligere har skrevet om hende: »Hun fordrede Lydighed af os Børn, og imod hendes Villie følte vi det unyttigt at indvende noget. Men véd Siden heraf plantede hun tidligt sin Kærligheds Lære i vore unge Hj ærter, ikke ved at prædike Moral, men ved Exemplets Magt. Har det ej frugtet, have vi ikke æret den sjældne Kvindes Minde, som hun fortjente«. Min Moder var 21 Aar yngre end min Fader. Men deres Ægteskab var en lykkelig Harmoni. Da min Fader døde i 1845, havde de været gift i 38 Aar, og i dette Tidsrum havde de ikke været fra hinanden i 24 Timer. Naar min Fader foretog Reiser til Udlandet, fulgte min Moder ham altid, og dengang var det ikke saa let at reise som nu. Det var et patriarkalsk Hjem. Jeg, der er født i 1825, var den næstyngste af Børneflokken. Vi var 12 Børn. Kun den ældste Datter var gift. Ved Maal-