Familieminder

— 58 —

Andel i, over til Landstinget, hvor han havde indtaget en saa hæderlig Plads, og ned til Kristian den Fjerdes Børsbygning som han havde været med til at erhverve for Handelsstanden og ivrig søgt at klæde paa i en Dragt, der, uden at krænke det Hi­ storiske i Stilen, dog viste Nutiden den i en passende Skikkelse. Saa han tilfældigvis fra sine Vinduer Politiet i Virksomhed, kunde han med Glæde mindes den Fortjeneste, han havde af dets nuværende Ordning. Mange ere de, der bevare rige Minder fra det Melchiorske Hjem og ere det taknemmelige for meget Smukt og Godt; de have følt den milde Dom og det varme Hjærtelag derinde.

Og hvor der altid er lunt og lyst af ædle Menneskehjærters Flamme, En søger Glæde, en Anden Trøst, og Venner blive de med det Samme. Mens Tiden skrider og Dagen lider, saa voxer Kredsen til alle Sider og rummes knap*).

Den er allerede opløst. Fredagen d. 19de Septb. 1884 lukkede han, der var Hovedet for en stor, taknemmelig Slægt og mange varmtfølende Venner, for sidste Gang sit Øje lige mod Sengetid og i sit hjemlige Sovekammer derude paa »Rolighed«. Han havde i en Ugestid haft smaa Anfald af Beklemthed, som havde bragt ham til hemmelig at søge Lægen. Paa sin Dødsdag havde han været i sin sædvanlige Virksomhed paa sit Kontor og Boi­ sen, derfra var han gaaet ud at se en Udstilling i Kunstforenin­ gen, gjorde saa en Visit hos Venner og søgte da til »Rolighed«, hvor han efter at have hadet i Øresundet tog imod nogle Gjæster til Middag Kl. 6. Han var livlig ved Bordet, ja, holdt endogsaa Tale. Efter Maaltidet spadserede han i Haven, spillede et Parti Billard og kom da op i Dagligstuen, hvor Alle samledes. Snart befandt han sig ikke vel og bad sin Søn om at følge ham i den friske Luft, hvilket imidlertid en tilstedeværende Læge fraraadede.

*) Af Plougs foran nævnte Sølvbryllupsvise.