Familieminder

— 67 — Udtrykket i Øjnene var paa éngang træt og skarpt, med en Nu­ ance af en vis kølig Dégoût, som om det Liv, der rørte sig om­ kring ham, just ikke forekom ham saa overvættes henrykkende. Underligt nok have meget ofte store Menneskevenner, den Art Blik — men rigtignok altid Menneskevenner, som ikke holde af at udbasunere deres Venlighed, ja, som snarere kunde falde paa at kokettere saa smaat med en paatagen Ligegyldighed for Om­ verdenen ------- Melchior forenede i sjælden Grad de Egenskaber, vi Danske sætte højest. Fra Hjærtets som fra Hovedets Side, af Temperament som af Karakter og Væsen var han fuldt ud dét, som vort Folk betegner med sit mest rosende Ord om et Men­ neske: »en Hædersmand«. Dét kan siges med Alles Billigelse, og dét giver ham hans lykkelige Eftermæle. Etatsraad Melchior var ualmindelig afholdt af Alle paa Grund af sin store personlige Elskværdighed og en Retskaffenhed, der altid har skaffet hans Navn stor Anseelse i Handelsverdenen Han har hævdet sin ansvarsfulde Plads som Formand i Grosserer-Societetet ved sit klare, rolige Blik paa alle kommer­ cielle Forhold og sin store Erfaring; men paa den anden Side var det en Følge af hans samlende og stridige Modsætninger for­ sonende Egenskaber, at han snarest blev et konservativt Element overfor stærke Rørelser i Handelsstanden I Politikken blev han aldrig ret hjemme, bl. a. vistnok, fordi han, skjønt konser­ vativ af Natur, ikke kunde forliges med den reaktionære Ret­ ning, som Højre tog. Hans sidste offentlige Hverv var at lede Handelsmødet, og ved denne Lejlighed lykkedes det hans bram­ fri, rolige Optræden at samle de uensartede Elementer og hævde Mødets Værdighed paa rette Maade. Mange ere de Kunstnere og Videnskabsmænd, som hos Melchior have fundet et andet Hjem — — Hans Død er et stort » Morgenbladet « 21. September 1884: