Familieminder

— 73 — gangne Ven er skrinlagt. — O, mine Brødre, hvor langt hellere vilde jeg ikke have dvælet iblandt Sørgeskaren og fældet mine Taarer med Eder, hvis ikke Pligtens alvorlige Stemme bød mig at fremstille her i korte Træk, hvad den Afdøde har været her i Livet, hvad vi have tabt i ham, for derved at give vore Følelser det rette Udtryk. Men hvor skulde jeg begynde, og hvor skulde jeg ende? Skulde jeg skildre den Sorg, der greb os Alle, da Budskahet om hans bratte Død kom til vor Kundskab og fremkaldte et Smer­ tens Suk? Skulde jeg give en Skildring af hans Dygtighed og hans Betydning for Samfundet, hvad den offentlige Mening alt har gjort? Nej, lad mig, der har kjendt den Afdøde fra hans tidligste Ungdom i et halvt Aarhundrede, fremhæve, hvad der maaske mindre iagttages, men som netop er Det, der er mest at beundre i et Menneskes Karakter. Der gives Mennesker, som første Gang vi møde dem, ikke vinde vor Sympathi, men senere, naar vi færdes ofte blandt dem og derved lære dem nærmere at kjende, vække vor Tillid og Hengivenhed, navnlig fordi de omfatte os med oprigtig Kjærlig­ hed. Der gives andre, som ved første Blik strax ere sympathi- vækkende og synes at være os kjære; men jo længere vi lære dem at kjende, desto mere indse vi, at vi har fejlet i vor Dom. Hvor ophøjet staar da ikke vor forklarede Ven for os! Hans venlige Imødekommen, der ikke tog Hensyn til Nogens Stand eller Stilling, indtog strax hvert et Hjærte, og jo oftere man havde Lejlighed til at komme til ham og glædes ved hans Om­ gang, desto inderligere følte man sig hendragen til ham, og desto rigere udfoldede hans kj ærlige Væsen sig. Han var ikke adels- baaren i almindelig Forstand; men der var over hele hans Frem­ træden udbredt en højere Adel, Hjærtets Adel, der straalede ud af hans Øje. Det Samme gjaldt ogsaa hansv Livs Virksomhed. Lige fra den Dag, han tog Del i Faderens Forretning — og det var alle­ rede i en meget ung Alder — vakte han sine Standsfællers Op­ mærksomhed og vakte strax Agtelse paa Grund af sin Dygtighed, Punktlighed, Retsindighed og Snarraadighed. Om end Mange