292550219

I.

For c. 100 Aar siden bestod Kjøbenhavns Indbyggerantal kun af noget over 100,000 Mennesker, der saa godt som alle boede indenfor Voldene. Udenfor laa vel Forstæderne, men Bebyggelsen dér maatte paa Grund af Fæstningens Demarkationslinje kun bestaa af smaa et Etages Huse, der skulde rives ned, naar som helst Militæret fordrede det. Da denne Bestem­ melse gjaldt for Grundene mellem Voldene og Jagtvejen vil man forstaa, a t Befolkningen i Hovedstaden maatte klemme sig sammen i den indre By. Da imidlertid næsten alt, hvad der hed Byggegrund i denne var op­ taget, er det klart, at den eneste Udvej for at skaffe Plads til Huse var at bygge i Vejret eller ogsaa at klemme sig sammen i de fohaanden- værende Lejligheder. Gaardsplads blev der slet ingen Rum for, og Luft og Lys var næsten overalt stænget ude. Allerede i Fyrrene var der paa denne Maade næsten intet ubebygget Areal tilbage i Byen, og Byggevirksomheden var omtrent gaaet i Staa. Hønsehuse og Bræddeskure blev gjort om til Boliger for Mennesker, og saa stærk var Boligtrangen, hedder det i en Beretning fra Fyrrene, at Kælderen og Stueetagen i nye Huse ofte var udlejede og beboede, inden de øverste Etager var færdige. I 1851 nedsattes der en Kommission til Forbedring af de hygiejniske Forhold, som man kan forstaa trængte til grundig Forbedring. I denne Betænkning meddeles det, a t Byen var fuld­ stændig overbefolket, og det var ingen Sjældenhed, a t Beboernes Antal i en enkelt Lejlighed, især hvor Fremleje fandt Sted, var saa stort, at der kun var 50 Kubikfod Luft til hver at leve og aande i, ja der var endog anført et Eksempel (Adelgade 292, nu Nr. 37) paa, at enkelte Værelser til sine Tider af Aaret havde været saa overfyldte, at Beboerne om Natten havde maattet stuve sig sammen i siddende Stillinger af Mangel paa Plads til at ligge ned. I Gaardsrummene var der ofte ingen Plads til Privetet, og enkelte Steder stod Bygningerne saa tæt, at der aldeles ingen Gaards­ plads var, saa at Privetet maatte være inde i Huset. Da Bygningernes indre Konstruktion, Gaardspladsens Størrelse o. s. v. ikke var underkastet

3

Made with FlippingBook - Online catalogs